Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne Galder
461
Om Lovene for Krybet,
For Jord og Luft og Ild og Vand,
Og for de Kræfter vilde,
Som synes nu fra Aand og Liv
I Oprørsstand løsrevne.
Det Mennesket har Ære af,
Gud-Mennesket det ligner,
Som har i Aand og Ord sin Rod,
Sin Styrke og sin Krone,
Mens det er meer end hestedumt.
Er bagvendt, unaturligt,
Umælende at fritte ud
Om Ordets Byrd og Bane,
Om Aandens Kraft og Aandens Liv
Og Ærende paa Jorden.
Jeg har nok hørt, man ymted om,
Den Omvei var nødvendig,
Naar Klarhed ei man reent opgav
Og famled fort i Mørke;
Men deels giør Dagningen alt Skiel
I mellem Lys og Mørke,
Og Klarhed her er Lysets Maal,
Hvormed ei kan begyndes,
Og deels er det kun Galmands-Snak,
Kun Tale hen i Taaget,
At da er vi paa Klarheds Vei,
Naar ved hvert Skridt, vi giøre,
Vi selv, vort Selv, vort Ord, vort Liv,
I Mørke meer indhylles,
Saa nåar vi kalde alting klart,
Vi maae os selv undtage,
Skiøndt det er evig soleklart,
Paa Jorden som i Himlen,
At Liv, som ei sig selv forstaaer,
Forstaaer da heller ikke
Sit Grund-Forhold til Livets Rod
Og Dødens kolde Aande,
Saa gik der ingen Vei for os,
Til hvad os selv forklarer,
Blev Klarhed os et tomt Begreb;
Men er os Klarhed muelig,
Den maa begynde hos os selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
