Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
535
grundede Lærdomme som nødvendige til Salighed, men lige
som det i den christelige Læse-Verden snart vil klare sig, at om
den hellige Skrifts Forhold til vor christelige Saligheds-Sag er
der ogsaa Grund-Enighed mellem Luther og mig, saaledes
veed jeg det med Vished, fordi jeg i en heel Række af mine
Præsteaar (1811—1825) har tænkt og talt og skrevet om Skrif
ten og dens rette Brug aldeles som Luther og er derom endnu
grundenig med mig selv, skjøndt jeg nu baade kan og maa ud
trykke mig meget klarere og forsigtigere derom. Ligesom nem
lig Apostelen Paulus, Mesterskriveren i den ny Pagts Bog, be
kjendte: »jeg dyrker saaledes den fæderne Gud i hvad man
kalder en Sekt, at jeg troer alt, hvad skrevet staaer, efter Loven
og Profeterne«, men sagde aldrig, at han enten havde faaet
Troen eller ventede at faae det evige Liv ved Skriften, saaledes
siger Luther og jeg baade først og sidst, at vi troer alt, hvad der
staaer skrevet efter Profeternes og Apostlernes Ord, men aldrig,
at vi har faaet Troen og den Helligaand eller venter at faae det
evige Liv ved Skriftlæsning, men siger tværtimod, at vi har
faaet baade Troen og Aanden ved Guds Ords Hø rel se og ven
ter det evige Liv alene af Troen paa Jesus, Gud-Faders een
baarne Søn, med Daaben og Nadveren efter hans egen Indstif
telse. Ja, det er vist og vil blive alle oplyste Christne vitterligt,
at Luther og jeg troede eenfoldig efter Herrens Ord, at Salig
gjørelsens Hemmelighed ingenlunde er aabenbaret de Lærde
og Skriftkloge, men netop de Umyndige, saa at Kvinder og
Børn, som hverken kunde stave eller lægge sammen i en Bog,
kunde desuagtet ikke blot være sande Christne, men meget
bedre Christne end alle de Lærde og Skriftkloge, hvoraf nød
vendig følger, at hverken maa nogensomhelst Bog lægges til
Grund i den christelige Saligheds-Sag, ikke heller maa der af
kræves Menigheden nogen anden Tro til Salighed end Fælles-
Troen, som vi alle ved Daaben og ved Bekræftelsen i vor Daabs-
Pagt bekjender, saa Skriften og alt andet skal overlades til
den Helligaands Bedømmelse og fri Brug, og at endelig ved
den Helligaand skal forstaaes den Vorherres Jesu Christi og
hele hans Menigheds Aand, som vi ved Daaben bekjende Tro
paa, og som meddeles ikke ved Læsning eller professorlige
Forelæsninger, men ved Guds-Ordets Hørelse og Daabens
Naade.
Naar man derfor i den senere Tid har anklaget mig for
uluthersk, da har man sikkert selv været ligesaa uenig med
Luther som med mig og kun meent, at jeg var aldeles uenig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
