Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Far Vennemøderne
536
med den Lutheranisme, som de tyske saakaldte lutherske
Professorer især i det 17de Aarhundrede lavede sammen, og
som blev eftersnakket aandelig dødt og magtesløst i en saakaldt
luthersk Tvangs-Anstalt ogsaa hos os, og det er sandt, dermed
er tilvisse hvert Håar af mig uforligeligt, nu og evindelig. For
Resten er det en stor Vildfarelse, nåar man tænker, at Guds
Riges Skriftkloge havde mere Lov til at være Lutheranere end
Grundtvigianere i Henseende til Oplysningen, thi er der Liv
i Oplysningen, som der altid er i Livs-Oplysningen, da kan den
ikke være stillestaaende, men maa under hele Levnetsløbet
gaae frem fra det ene Klarheds-Trin til det nndet, og det er ret
aabenbar Tilfældet med hvad man maa kalde den reformatori
ske Oplysning i Christenheden, det vil sige, Oplysningen om,
hvordan det christelige Menigheds-Liv, der fra Apostlernes til
Morten Luthers Dage blev saa hentæret og formørket, at det
neppe lod sig skimte eller forplante, efterhaanden kan hæves
og styrkes til at straale
Med Libanons og Karmels Glands
Og Sarons Yndigheder.
At nemlig dette og ikke blot Fornyelse af den apostoliske Lær
dom maa være Maalet for Menighedens, det aandelige Guds-
Folks lange og sælsomt indviklede Levnetsløb, det skimtede
man vel alt i Luthers Dage, men kun svagt gjennem de gamle
Spaadomme, og Luther, som var for klarsynet til at finde det
Maal opnaaeligt enten i en tvungen Statskirke med flere vantro
end troende Medlemmer, eller selv i den reneste Frikirke,
blot ved Skriftklogskab og Kirketugt, kan synes reent at have
opgivet Haabet derom, men det kan Guds Riges Skriftkloge
umulig i vore Dage, thi om end alle Spaadomme var tvivl
somme eller tvetydige, saa er det dog lige vist, at den Gud, der
gjenløste Mennesket, for ikke at have skabt det forgjæves, Han
vil ogsaa herliggjøre Mennesket i Menigheden, for ei at have
gjenløst det forgjæves, saa Spørgsmaalet kan hos oplyste Christne
kun være om, nåar og hvor, under hvilke Omstændigheder
og ved hvilke Midler Gud vil herliggjøre sin Søn i hans Menig
hed som Bruden, der bereder sig til den kongelige Hjemførelse
som Rigets Dronning.
Svaret har jeg imidlertid fundet let hos os og i vore Dage,
saasnart jeg saae, at det er ved Herrens egne Indstiftelser i hans
Munds-Ord til Menigheden, at hans Lys skinner for alle dem,
som er i Huset, og hans levendegjørende Aand meddeles, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
