Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
537
hans Liv baade forplantes, opleves og forherliges, thi hvor og
nåar man har dette Syn, maa ogsaa Menigheden føle sig kaldet
og oplyst, drevet og styrket til at nærme sig Maalet, og ved det
allerførste Skridt maa det føles, at dertil er aandelig og hjertelig
Frihed aldeles uundværlig, fordi Herrens Aand virker kun
hjertelig, og Menneske-Hjertet oplyses kun aandelig i Frihed,
saa at hvor en saa vidt oplyst Menighed ikke kan vinde denne
Frihed indeni den Stats-Kirke eller Kirke-Stat, der indslutter
den, maa den søge Friheden udenfor.
Da derfor Lyset over Livs-Ordet for henved 40 Aar siden
først gik op for mig, og jeg fattede det dristige Haab, ikke blot
paa Lærdommens, men først og sidst paa Livets Vei at nærme
os den apostoliske Menighed, men ikke havde den mindste
Udsigt til at vinde den dertil uundværlige fri Bevægelse i Stats-
Kirken, stræbte jeg i Mindelighed at faae Lov til Udtrædelse
med de Faa, der vilde følges med mig, da jeg slet ikke frygtede
for, at Herren vilde slaa Haanden af os, om vi end kun havde
været To eller Tre, der vilde forenes i hans Navn og med hans
Aand herliggjøre det i Verden. Det vilde imidlertid ikke lykkes,
da vor Stats-Kirke ligesom andre Fængsler var forsynet med
Bolte og Stænger, som jeg hverken følte nogen Drift til at bryde
med Magt eller nænte at føre det bløde, danske Hjerte i Fri
stelse med. Da jeg derfor i England, som dengang var den
borgerlige Friheds eneste Hjemstavn i Europa, var blevet bedre
bekjendt baade med Frihedens Uundværlighed for Menneske-
Livets Udvikling i det Hele, og med den store Fare, der altid
følger med Udbruddene af en ikke aabenbar kjættersk Stats-
Kirke, saa nøiedes jeg i en Række af Aar med en Mellem-
Tilstand, hvorunder jeg frit maatte holde Gudstjeneste, som
jeg vilde, med alle hvem der vilde høre, nåar jeg kun vilde af
holde mig fra at forrette Sakramenterne og kun lade synge af
den gængse jammerlige Psalmebog. Hermed tænkte jeg, at en
fri og fredelig Skilsmisse fra Stats-Kirken fra begge Sider bedst
kunde forberedes, men ved denne Leilighed faldt det mig først
ind, at i det mageløs fredelige Danmark kunde maaskee
ogsaa det Mageløse lykkes, saa her kunde maaskee den skarpe
Skilsmisse fra Stats-Kirken idetmindste en Tidlang undgaaes
derved, at Sognebaandet løstes, og den i Slutningen af for
rige Aarhundrede selvtagne Præste-Frihed blev ’til Lov, og
for at gjøre denne Prøve, modtog jeg igjen Embede i Statskir
kirken, hvor jeg nu snart i 25 Aar har staaet saa frit med Her
rens Saligheds-Midler og i de senere Aar med Psalmesang efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
