Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
552
saa at den kan voxe i Guds og Vorherres Jesu Christi Naade
og Kundskab og opleve Herrens Tilkom meise, og dersom det,
som vi maae synes, er dertil nødvendigt, at vi idetmindste end
nu længe maae leve i god Fred og Forslaaelse med den danske
Folkekirke, med hvilken vi har Tungemaal tilfælles, da vil Han,
som allerede ved Troesfriheden og ved Sognebaandets Løsning
har ført os langt videre fremad til christelig Frihed end det
rimelig kunde formodes, fremdeles sørge derfor, saa at vi godt
tør haabe, han ogsaa vil bortrydde alle de Hindringer, som end
nu kan være tilstede, og hvad enten det saa skal være eller ikke,
vil han dog umiskjendelig være med den lille Danske Frimenig
hed alle Dage indtil Verdens Ende!
Under Forhandlingen som fulgde paa denne Tale tog Grundtvig
atter Ordet og ytrede:
Vi hørte nys et Ord fra Frimenigheden og den frie Kirke i
Ryslinge i Fyen, og det skal siges i denne Forsamling, at det er
det største Vidnesbyrd igjennem mange Aarhundreder paa, at
Troen i sin Frihed endnu er den gamle Guds-Kraft, den Guds-
Kraft, som giver sig tilkjende først og sidst i Kjærlighed. Ja,
det er vistnok længe siden at der er bygget et Hus til Guds-Or
det og til Folket af dem som troer og som følger Ordet; det er
længe siden, siger jeg, at dette er skeet, hvor det var saa kjen
deligt, at Kjærlighed byggede dette Hus, hvor det er saa glæde
ligt at see en Mængde forsamlede i Vorherres Jesu Christi
Navn, og hvor jeg er vis paa, at Bekjendelsen og Forkyndelsen
og Lovsangen har den Tone, som der for Guds Engle er mere
Glæde over, end over de Toner, der lyder i alle vore Kirker.
Det er jo bedrøveligt nok, at dette er langtfra at erkjendes af
dem, som har Forsædet og Styrelsen i vor Folkekirke, og det
var netop det, der stod mig for Øie, og maatte staae mig saa,
da jeg idag sagde, at der er begyndt en Prøvelse for Herrens
Frimenighed i Landet, som synes at være i Tiltagende. Ja, det
var nødvendigt, og det var vor gamle Ven og Medtjener Birke
dals Nærværelse blandt os, som sullede mig del klart for Øie,
og det skal derfor ogsaa nu siges hvad vi som Christne maa
tænke om dette. Det er jo klart, mener jeg, at det samme gjæl
der her som altid hos Christne: giv Keiseren hvad Keiserens
er, og Gud hvad Guds er. Det er Keiserens Sag, det er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
