Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
553
verdslige Øvrigheds Sag, efter eget Tykke at indsætte og afsætte
sine Embedsmænd, og derom er intet videre at tale, men nåar
man vil forlange, at vi, som har den samme Herre, den samme
Tro, den samme Daab, den samme Gud og Alles Fader, ikke
længere maatte ansee den, som Regjeringen har afsat fra sin
Tjeneste, som vor Medtjener i Ordet, som vi som en kjær Bro
der maa omfatte med Kjærlighed og understøtte ham i alt hvad
vi kan, som om han stod paa det høieste Trin i Statens Tjene
ste, da kunde man ligesaa godt forlange, at vi ikke mere maatte
ansee ham, og dem som fulgte ham, som vore Medchristne,
ikke længere maatte omfatte dem med Kjærlighed, ikke længere
give dem gode Raad og Understøttelse i Alt, hvad der stod i vor
Magt.
See, saaledes er Stillingen, og det er nu vist, at man mere eller
mindre aabent har prøvet paa at faae os til at skille os christelig
og præstelig fra vor Broder og Ven, som ikke har vendt Herren
Ryggen, ja ikke engang vendt Folkekirken Ryggen, men blot
gaaer ud for saavidt han nødes dertil. Vi vil da derfor haabe,
at der maa gaae et bedre Lys op for dem, der har at raade og
styre, og at de, der staaer øverst i vor Folkekirke, dog maa
komme til at see, at de tåge feil idet de mene, at det kun er
Navnet, der er forandret, da Statskirken blev til Folkekirke, og
mene, at det endnu er den gamle tvungne Statskirke, og at det
er den, vi med tøilesløs Frihed vil opløse; de maa dog vel see,
at den er opløst, de har selv opløst den, den er opløst over
alt, hvor der er givet Troesfrihed, overalt, hvor Kirken, som
den Gud ske Lov nu har, har faaet sine to Dørre med fri Ind
gang og fri Udgang. Derfor er det vi stræbe efter, ikke at op
løse Noget, der bestaaer, men derimod med Guds Hjelp at op
bygge Noget der, hvor Intet kan være af sig selv, thi der kan
ligesaalidt opvoxe noget christeligt Lys af Folket som det kan
udspringe af Staten, det maa komme herovenfra, og idet vi
stræbe efter at den christne Menighed med Guds Hjelp maa
udvikle sig i Folkekirken, uden at vi vil lægge det mindste
Baand paa Nogen eller Noget, er det vist, at vi arbeide, ikke
paa at nedbryde, men paa at opbygge. Det er overalt vist, at
dersom man naaer, hvad jo vistnok en Deel ønsker, og hvad
Flere kan synes at ønske, at faae os Alle, som føler, at Christus
har givet os Frihed, har kaldet os til Frihed paa det Vilkaar, at
vi ikke maa blive Menneske-Trælle, uddrevne af Folkekirken,
ja, da er det aldeles vist, hvad de tildels selv maa tilstaae, at de
derved uddrive Livet og Livskraften af hvad de vel kalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
