Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
554
Folkekirken, men hvad der da ikke var andet end en Levning
af den tvungne Statskirke, som kun kan bestaae til Folkets
Ulykke. Den eneste Maade hvorpaa en Statskirke kan blive
ved at bestaae, og at have Liv i sig, er nåar den forstaaer sig
selv som en Indretning for Folket, hvorved det kan føle sin
Trang til det Høieste, sin Trang til det Guddommelige, i større
eller mindre Grad som denne Trang nu er tilstede, tilfredsstil
let, uden at noget Andet derved betynges, og uden at de, der
har det store Maal, der er Livets Krone, skal være bundne saa
ledes, at de intet Skridt maatte gjøre fremad til det Maal, der
dog umulig kan naaes, uden ved Kjæmpeskridt, saa store som
intet Menneske af sig selv kan gjøre, men som kun kan gjøres
ved den Guds-Aand, som altid fører Frihed med sig, og som
ikke kan og ikke vil virke uden i Frihed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
