Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra Vennemøderne
560
alle Ting Navn derefter, eftersom de lyde for vort Hjerte og
gjort Indtryk derpaa.
Ja, mine Venner ! — som jeg sagde — det var nødvendigt, at
Ordet, som kommer fraoven, maa i vor Mund deles til begge
Sider, til Kirken og til Skolen, til det evigeLiv heroven fra
og til det timelige Lys, som skal aabenbare det for Verden
og give det Vidnesbyrd, og vi veed det Gudskelov ogsaa, siden
vi her saaes og mødtes sidste Gang, da har det klarlig vist sig,
at dette Lys skinner og skinner mere og mere, saa at det vil
gjennemskinne Livet og overskinne Verden. Vi se det vel ikke
idag, som vi saae det sidst, ligesom opvoxe for vore Øjne i den
Mands Liv, i Kol ds Liv, hos hvem denne Ordets store Skole-
Virksomhed begyndte, men vi høre det jo fra alle Sider saalangt
som Danmark gaaer, det er kun kort, men ligetil det sydlige
Grændseskjel høres det, hvorledes de unge Mennesker flokkes,
hvorledes de stirre efter Lyset og altid begjære mere, og hvor
ledes de lytte efter Forkyndelsen om det nye Liv og den nye
Tid, der er oprunden for vore Øjne og for vore Øren; ja, det
høres og skal altid høres mere og mere og gjenlyde ogsaa uden
for vort Land til Sverrig og Norge, ja til England selv. Vi
kan spore Røsterne, hvorledes de forkynde, at i Danmark er
der noget Nyt i Folkemunde, noget Nyt baade i Tale og i
Sang, baade i Sang om de gamle Dage, om Heltenes Tid, og om
Evangeliets Morgenrøde og om Tidens Fylde, om det salige
Haab, der vederkvæger os Alle og skal trøste os til det Sidste,
om den Slægt, som ikke skal dø, men forvandles og indgaa saa
ledes ogsaa legemlig til det evige Liv.
Ja, fra Sverrig har ikke blot Mænd, men Kvinder saaledes i
dette Aar besøgt os for at høre, hvad det er, som bevæger Hjer
terne, saa det kan ikke forties, det kan ikke standses af Floder
eller af Have, og jeg har talt med dem, som baade havde Øre
for dette Ord og som skjønnede derpaa, som glædede sig ved,
at det nu var oprundet for deres Øjne, som de havde anseet for
en Umulighed eller kun for et fromt Ønske i troende Hjerter,
at det maatte vise sig, at de to Ting, som naturlig ligge Menne
skehjertet nærmest, det Folkelige og det Gudelige, ja det
Hjertelige og det Aandelige, dog ingenlunde var hinandens
Fjender, at de ikke forskjød hinanden og heller ikke stod hin
anden i Vejen, nej de var skabte til at sammensmelte i Ordet
paa vor Tunge om, hvad det er, der hernede kan skabe Fred,
Frihed og Glæde, og det, som kan og skal føre dem, der tro, til
den evige Salighed. Ja, de glædede sig i Hjertet, og Tusinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
