Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
vil ved dem glæde sig tilligemed os, saa at det bliver kundgjort
over al Jorden, at her i vort Norden skabte Gud sig et andet
lille helligt Land, hvor han aabenbarede sin Herlighed, her
agtede han noget nær at fuldende hvad han begyndte langt
borte, her vilde han paa en Maade aandelig opdrage den him
melske Faders Datter, ligesom han opdrog hans Søn i de gali
læiske Egne, i de smilende frugtbare Egne, som ogsaa der
minde om, at Herren saae Alt, hvad han havde gjort, og se! det
var Altsammen saare godt, det var godt og det vilde være blevet
bedre, det var skjønt og det vilde være blevet skjønnere hver
Dag, dersom Mennesket ikke var falden i Fjendens Snarer, der
som ikke Syndefaldet havde gjort en Forhindring i den store
Gang, som dog ikke kunde standses, som dog langt mindre
kunde forhindres, men maatte, efter hans Villie og Vidende,
som saae Alt fra Evighed, gjennem underlige Gange over
Bjerge og Have naa sit Maal, det velsignede Maal, hvortil alle
Ting er skabte og gjorte, til at Himmeriges Kald kan opfylde
Jorden, ja Himmeriges Kald og Herlighed opfylde den Jord,
der er skabt i Himlens Billede, ligesom Mennesket, Jordens
Herre, er skabt i hans Billede, som er Kongernes Konge og
Herrernes Herre.
Istedenfor at jeg havde betænkt, at jeg vilde advare Venner
nes Kreds om, at den ikke slog sig til Ro og ikke blindt fulgte
Strømmen, nåar jeg ikke længere, efter hvad Herren kaldte mig
til, paamindede den om Tiden og Stunden, om at de, medens
de stræbte at være Alt for Alle for at vinde Nogle, dog ikke
maatte lade sig bedrage til at drage i Aag med de Vantro, hvor
ved de vilde forspilde Prisen og hvorved de vilde forfejle Maa
let — isteden derfor, siger jeg, vil jeg udtale den Forvisning,
som netop herved er bleven styrket i min Sjæl, den Forvisning,
som jeg haaber skal opfylde den hele Menighed, at Herren vil
vogte alle dem, der give deres Sjæl i hans Haand, fra af Men
neske-Frygt og overdreven Føjelighed at lade sig bagbinde med
dem, hvis Vej kun har sit Maal i Døden og Graven, og at de
dog ikke, hvad der vist heller ikke vil Andes nødvendigt, vil
bryde det Venskabs og Broderskabsbaand, der knytter dem til
det danske Folk fra Begyndelsen og har givet dem Ordet i Mo
dersmaalet tilfælles til at tale alle gode Ting, til at bede for
hverandre, til at hilse hverandre med Indérlighed, til at vandre
sammen i Fred og til at bygge paa Frihed, som er det Eneste,
Menneske-Hjertet kan følge, nåar det skal følge Guds Vej, da
det Gamle er forsvundet og det Nye er kommet, det Tvungne
Grundtvigs udv. Skrifter X 561 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
