Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
562
er forbi og det Frie oprundet. Dette, som vi nu kalde det Nye,
er det Ældgamle, det er det, som kom fra Herren, og dette Frie
var til førend det Tvungne, førend al Tvang, som Hjertet ikke
taaler, fordi baade Tro og Kjærlighed, disse to store him
melske Evner, som tjene til at forevige Livet, jo er i Frihed.
De kan jo ikke tænkes i Baand eller Lænker uden at ophøre at
være hvad de er, ja uden nogensinde mere at kunne kjendes
for hvad de har været, og Gud give sin Velsignelse til at vi
Alle, som har kjendt Sandhed, maa elske og følge den, følge
den frit, fordi Hjertet føler, at der i den er en Kilde, som aldrig
udtømmes, en Kilde, som rinder med det rene Vand, med
Livets Flod, som skyder Blomster op om sig og bærer Frugt
paa begge sine Sider. Ja, det give Gud i Vorherres Jesu Chri
sti Navn, saa at jeg, om jeg længere eller kortere endnu skal
være i eders Kreds, maa se, hvorledes Sorgen døer og Glæden
lever op, se, hvorledes Livet blomstrer til at bære sin Frugt, se,
hvorledes Lyset mere og mere skinner og straaler til en Straale
krands for ham, vor Herre og Frelser Jesus Christus, den
store Heltenes Helt, som fornedrede sig selv, saa at han kunde
ophøjes, ophøjes over alle Himle, der hvor han har et Navn,
ikke blot et evigt Navn, men det højeste Navn, der nævnes kan
baade i denne Verden og i den tilkommende, Amen !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
