Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
565
paa, at hvorledes vi end søger at opnaa det, saa skal det være i
al Ydmyghed, uden at tilskrive os det selv, at det skal være i
Hans, Vorherres Jesu Kristi Navn og til Hans og Hans Faders
Ære, saaledes som der staaer skrevet, at hvor Herrens Aand er,
som han sendte fra Faderen, der er ogsaa Frihed, og som Pro
feten har lært os at sige : Dig, Herre, hører Æren til og os kun
vort Aasyns Blusel, giv Æren ikke til os, men til Dig Selv, for
Din Sandheds Skyld, for Din Miskundheds Skyld. Ja, mine
Venner, saaledes vil det ske, det er jeg vis paa, at den lille dan
ske Menighed efter Herrens Ord i Brevet til Menighedsenglen i
Philadelphia (o: Sødskendekjærlighed) altid skal føle sig mere
delagtig i Herren, og Herren føle sig nær hos sin Menighed og
ret midt i den, saa at han skal gjøre en Undtagelse med den og
fri den fra den store Fristelse, som skal komme over Jorderige,
og bekjende, at det er om den, han har talt og sagt (Aab. 3,
8—10): Dig har jeg givet en aaben Dør, paa Dig har jeg skrevet
mit det nye Navn og det nye Jerusalems Navn, og Du skal ikke
bo udenfor; men fordi Du holdt mit Ord, elskede mit Navn og
bevarede mit Bestandigheds Ord, derfor skal Du være hos mig,
og Du skal undgaa den store Fristelse, hvori alle de skal komme,
som sætter deres Haab eller fæster deres Tro til noget Andet
end mit Ord, som jeg taler til min Menighed, taler til den ved
den hellige Daab og ved den hellige Nadver, taler til den, saa
at Ordet og Troen kan bevise sig selv at være Guds Sandheds
Ord og Guds Kjærligheds Ord, og dertil siger da ogsaa Aanden
Amen, og alle troende Hjerter besegles ved Ordet, som var, det
Ord, som er, og det Ord, som bliver evindelig. Amen, i Vor
herres Jesu Navn, Amen !
Senere paa Dagen tog Grundtvig for sidste Gang Ordet, efter C.
Ho strup, og udtalte :
Ja, jeg takker min Ven Hostrup for de gode Øine, hvormed
han har betragtet mig, og jeg takker alle Venner, fordi de gjerne
troer, det er sandt, hvad han har sagt, og istemmer hans Ord.
Jeg skal ikke videre stræbe at udvikle, hvad jeg imidlertid
aabent vedkjender mig til alle Tider, om den gamle Tro og det
unge Haab og den Kjærlighed,- som er baade over Troen og
Haabet og er over Tiden; den er af Evighed og den eneste, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
