Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rigsdagstaler (1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsdagstaler 1866
574
ligheden ved alle de Afgjørelser, hvor man ikke kan veie
Stemmerne, men maa tælle dem — at den Ulempe og den Far
lighed efter Erfaringens Vidnesbyrd formindskes i den samme
Grad, som det afgjørende Overtal bliver større, at det er saa
ledes i alle Retninger ligesom i Nævningeretten, og at netop
derfor er den almindelige Valgret saa stort et borgerligt Gode,
at et Folk, som engang har faaet den i lovlig Besiddelse, bør
aldrig slippe den til nogen Priis, end sige da til den Priis, som
for Øieblikket bydes det danske Folk for dets Valgret, dets
umistelige, og, nåar den holdes fast, i vore Dage utabelige
Valgret.
Jeg tør derfor dristigt forudsige, at nåar kun Danmark be
holdt sin Valgret og beholdt sit vel skrøbelige, men dog folke
valgte Landsthing, da vil den Tid snart komme, da Folkets
sande og sunde Følelse vil klare sig paa Forholdet mellem en
fri Konge og et frit Folk, som er ikke bundet af noget Privile
gium, ikke skilt ad ved Stænder, saa Verden skal forundre sig.
Paa den anden Side maa jeg forudsige, at dersom Danmark nu
faaer et ufolkeligt Landsthing, hvis Overtal idetmindste er frem
med for det rette Skjøn paa Frihed og Ligelighed, da vil Folket
kun have Ulykke af sin Rigsdag og af hele sin saakaldte frie
Forfatning og da vil der kun beredes baade Konge og Fædrene
land en sørgelig Fremtid.
Jeg veed det nok, at de Høilærde smile, om ikke lee ad alle
saadanne Forudsigelser, og de have derfor tidt enten blot for
Løier eller med en vis Spydighed kaldt mig »Spaamanden«,
undertiden endogsaa »Spaaqvinden«, men jeg veed ogsaa, at
skjøndt det rigtignok paa Dansk altid hedder »at spaae«, nåar
man yttrer en sikker Formodning om Fremtiden, saa er der
dog stor Forskjel paa, hvoraf man spaaer, og jeg veed, jeg har
aldrig spaaet enten af Streger i Haanden eller af Stjerner paa
Himlen, men kun af den Oplysning vi Alle kunne faae ved at
agte vel paa Folkets Art og Æt, paa Tidernes Løb og Tidernes
Tegn, hvad de Høilærde sjelden værdige deres Opmærksomhed,
men som jeg fra Ungdommen af har skjænket hele min.
Jeg tænker næsten heller ikke, de ville nægte eller kunne
nægte, at fordi jeg kun har forudsagt, hvad jeg saae maatte
følge af det Forbigangne og det Nærværende, at derfor har jeg
dog især med Hensyn paa gamle Danmark og Danmarks Folk,
paa Slesvigholsteen og Heelstaten baade seet og sagt Adskilligt
forud, som det havde været godt, om man havde ændset, førend
det var forsilde. Jeg tør derfor sige, det vilde være klogt, netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
