Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dimisprædiken
14
Man tænder ikke et Lys og sætter det under en
Skeppe, men paa en Lysestage, at det kan lyse
for alle dem, som ere i Huset. Saa lader ogsaa
eders Lys skinne for Menneskene, at de se eders
gode Gerninger og prise eders Fader, som er i
Himmelen!
Math. 5. 16, 17.
Saaledes talte Jesus fordum til sine Disiple, for at lægge dem
paa Hierte, at de ei frygtagtige skulde fortie den Lærdom, han
havde overantvordet dem. men forkynde den frit for Menne
skene til deres himmelske Faders Forherligelse. Vel var en saa
dan Formaning nødtørftig, thi mange vare de Grunde, hvormed
Klogskaben maatte friste dem til Taushed. Naar de oplode
Munden til at forkynde den store Gudfrygtigheds Hemmelighed,
at Gud var aabenbaret i Kød, da maatte de vente at udlees og
forhaanes af den blinde, vantro Hob ; naar de straffede Tidens
Vanart, naar de afhyllede den selvgiorte Retfærdighed og viste
den at være en kalket Grav; naar de lærte, at Guddommen ei
forsones ved Bøn og Offring, men kun ved et reent Hierte og
en hellig Tro ; naar de saaledes nedbrøde Alt, hvorpaa Menne
skene stolede, og hvormed de søgte at neddysse Samvittighedens
anklagende Stemme, naar de nødte dem til at stirre ned i den
Afgrund, paa hvis Rand de tumlede sig i afsindig Glæde; da
vare de visse paa at hades og forfølges som Slægtens Fiender,
at undvære Alt hvad Menneskene attraa paa Jord, os endelig
gennem haarde Pinsler gaa til en forsmædelig Død. Hvad skul
de da vel bevæge dem til at tale? hvad, uden den faste Tro, at
det var Forsyndelse mod Lyset, som brændte i deres Inderste,
og mod Herren som tændte det, hvis de ei lode det skinne! hvad,
uden den fulde Vished, at de vare Jordens Salt, og at det vilde
ligge tungt paa deres Siæle, dersom de ei af al Magt stræbte at
kalde Liv og Sundhed tilbage i den Jord, der var nær ved at
forfules ! Dog denne Tro og denne Vished boede ogsaa i dem,
og ei havde Herren kaldet dem forgæves. Der han var hengan
gen til sin Fader, vandrede de trindt udi Landene, fulde af
Sandhedens Aand, trodsede Armod og Bespottelse, Fængsel og
Død, for at udbrede den Korsfæstedes hellige Lære. Ogsaa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
