- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Andet Bind /
24

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Er Nordens Forening ønskelig
24
her; kun paa den kalmarske Forening ville vi kaste et Blik for
paa eengang at se, baade at den maatte mislykkes og at den
virkende Aarsag nu er forsvunden. I det fjortende Aarhundre
des Morgenrøde laa Danmark og Norrig udmattede af et langt
daadfuldt Liv, ei engang mægtige til at frede deres egne Kyster
eller kue en oprørsk Lehnsmand, uden Handel og Skibe Hanse
stædernes gældbundne Svende. Sverrig derimod stod da i sin
raske Ynghngsalder, havde ei taget synderlig Del selv i Nordens
Kampejø te de ungdommelige Kræfter gære i sig, og havde ingen
Nabo det kunde frygte. Hvad skulde da bevæge det til at ønske
en Forening med hvilket Folk det end var, hvad var mere lat
terligt, end om det havde ladet sig rolig binde til de svage 01
–dinge? Nu derimod er alt anderledes: ogsaa Sverrig har nu
spillet sin Ungdomsrolle, og spillet den saaledes, at det dristic
kan sætte sine Idrætter ved Siden af sine Frænders; disse have
imidlertid hvilet, stundom sovet, og ligesom ventet paa deres
Frænde før de vilde begynde et nyt Tidsrum af deres Liv Nor
nges Opvaagning have vi seet og se daglig, Danmark høre vi
qvæde en lystelig Morgensang og hvem kan tro, det, efterat have
sjunget, vil igen gaa til Hvile istedenfor til Daad? De Opvaa^
nede skue trindt sig paa de store Magter som ere opvoksne pa&a
bø og paa Land, og skønne lettelig at sand Uafhængished kun
er at vente da naar det hele Norden, forenet, staar som Een
Maa Sverrig ikke føle det Samme og det derpaa grundede Øn
ske? Kunde det ogsaa være blindt for Herligheden af det høiere
Liv som vinker i det Fjerne, kunde det endog være døvt mod
Brødres kaldende Stemme, da maatte det dog høre og se de
Spaadomme og Varselstegn som true med Undergang Mod
Østen, hvor fordum raa Horder fristede et kummerligt Liv har
reist sig en Stat, mægtig og frygtelig, og kan vel Sverrig vente
at den botniske Bugt vil i Fremtiden være en fastere Grændse
end den finske var? Vist eier Sverrig Kraft, men neppe saame
gen, som udfordredes til i Længden at bortvelte en saa uhyre
Masse og hændte det sig, at Danmarks og Norriges Konge en
gang forbandt sig med Ruslands Keiser, da tillagde Man det
svenske Navn den største Hæder ved at sige, Kampen blev
tvivlsom Langt være det fra mig at ansee saadanne politiske
Hensyn for de Drivefjedre, der skulde bestemme Nationernes
Ædle til Forening, thi den som udsprang heraf kunde hverken
være fuld eller fast, men jeg anfører det kun, for at sætte Stil
lingens Forandring i Lys, og for at gøre opmærksom paa hvor
ledes Historiens usynlige Aand, denne store Kunstner som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/2/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free