Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Er Nordens Forening ønskelig
alderstegne Kæmpe udmattes i Polens Moradser og Ruslands
Ørkner og da tolvte Karl sank for Frederikshald, da sank han
bedækket med dybe Såar, ned paa Sygeleiet. Jeg veed det’
svenske Brødre! Kæmpen døde ei af sine Såar, og naar det
gjaldt om at værge sin Odel, da rørte han sig kraftelig; men I
kunne, I ville ei nægte det, syg har han været, syg er han end
og hans tvende Sødskende ere det ogsaa. Kun eet er Lægemid
let, som Menneskeaanden seer, at de Sødskende alle nedrive
hvert Skillerum, ei Naturen men Tiderne reiste efter Tidernes
Tarv, bo venlig tilsammen i det ene, faderlige Paulun, pleie og
opmuntre hinanden til priselig Idræt, og med Ryg mod Ryg vise
de Fremmede et dobbelt Aasyn og et dobbelt Sværd. Jeg veed
det, Gautur! Du og Din Broder Noreg have stærkere Arme og
tungere falde eders Hug i Sværdelegen paa den faste Grand
men Bølgerne slåa ogsaa mod eders Kyster, og det maa I vide
fra de forbigangne Tider, som I og have seet i de sidste Dage
at Dana, som bygger paa de svømmende Øer, har sit rette og
hæderlige Hjem paa de stolte Snekker. Hjelper da hende at
værge i Øst og i Syd og Hun skal i eders Spidse frede Bølgerne
Sverngs Mænd! I løftede en Konge fra Tronen, i hvem Vasa
slægtens Kraft, fra hvilken Aanden var flygtet, havde forstenet
sig til den blinde Trods \ og I kaarede tif Tronfølger en Helt
som Danmark elskede og Norrig tilbad, Skjoldungen Kristian’
Jeg græd af Glæde, thi jeg troede at se det stærke Blomster
baand væves, hvormed Norden vilde omslynge sig selv dristig
llede min Aand forbi Alt, som vilde standse dens Flugt’ Pantet
tyktes mig givet, og hvorledes de enkelte Knuder skulde løses
saa Baandet blev langt og jævnt og blødt, som det maatte over
lod jeg rolig til ham, som styrer Alt. Paa Julefestens hellige
Dag, daTakkesange for Freden, om atter sammenknyttede Brø
dre, stege mod Himlen fra det hele Nord, da kvad jeg med inder
lig Forvisning:
Noreg og Gautur og Dana, de tre
Eie een Moder tilsammen,
Hende skal Fremtiden jublende se
Favne de Trende med Gammen 2.
Kristian faldt, Smertens og Harmens bittre Taarer afløste Glæ
dens, og jeg kunde ikke tie; saa høit jeg mægtede, løftede jeg
’Gustav IV. Adolf «Af Digtet Julefesten i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
d. 30. December 1809. (Poet. Skr. I. 170—172).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
