Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaarsnat
50
Fortale.
Adam syndede, og alle Jordens Slægter i ham, tabt var det
rene Gudsbillede, tabt var den klare Beskuelse af Guddommen,
forsvundet var Naturens Glands og Harmoni, forsvundet Fre
den og Enheden i og omkring Mennesket. Første nu blev Sjæl
og Legeme to, først nu opstod den moralske Strid i Menneskets
Indvortes, og den naturlige i Legemet som maatte avle Døden.
Det arme Menneske stod i Strid med sig selv og Alt, og skjalv
paa det Uendeliges Rand, hvis Dyb hans Forstand i daarlig
Hovmod havde ment at kunne udmaale. Dog en Levning af
Gudebilledet lod Skaberens evige Kærlighed overleve Faldet,
paa det at den arme Slægt ei aldeles skulde nedsynke i det En
delige og glemme sit Slægtskab med Guddommen. Denne Lev
ning var ingen anden, end hin forborgne, uden Skriftens Oplys
ning uforklarlige, Higen ud over det Synlige, som, hvor den var
stærkest, blev Poesi. Alle de gamle Religioner, disse matte
Stjerner i Natten, avledes af den, og at det var af Religionerne
alt det høiere Liv, som skinner og glimrer i Oldtiden, udviklede
sig, derom vidner Historien, ja tav den og, kunde vi dog indse
at det saa maatte være ; thi uden Tro, uden fast Forvisning om
det Usynlige, dets Høihed og vort Slægtskab dermed, lader sig
ingen Stræben imod det tænke. Ogsaa Videnskaberne fødtes
da af Religionen, men disse selvkloge Sønner foragtede snart
deres Moder, og selv Poesien, den evig unge Oldemoder, forlod
sin aldrende Datter, nedsteg fra sin høie Trone, hvorfra hun
havde stirret mod Himmelen og skuet dybt i Livets Hemmelig
heder, for i Dalen, med sin velklingende Stemme, at forlyste
Jordens sjunkne Børn. Dog her omtaagedes snarlig hendes Øie
af Jordens Dunster, dets Lys udslukkedes alt mer og mer, og
Blindheden var hendes Død. Hendes selvkloge Ætmænd fældte
en tvetydig Taare ved hendes Lig, men maatte snart selv følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
