Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaarsnat
53
Ingen mene, at jeg i nærværende Tidsalder kan vanke rolig om
mellem det gamle Nordens Kæmpeskygger. Nedkaste mig i den
brusende Strøm, det maa jeg, henrive mig mægter den ei, men
om den skal lukke sig over mig, derfor raader den Evige. Paa
Randen af det bundløse Svælg, mod hvilket Tidsalderen blind
fremhaster, der vil jeg stande, jeg vil udspænde for den sit eget
Billede og ved Siden vil jeg stille to luende Blus : Herrens Ord
og de forbigangne Tiders Vidnesbyrd. Kalde og varsle i Herrens
Navn, det vil jeg saalænge Han forlener mig Kraft og tillader
mig at opløfte Røsten; thi Hans er Magten og Æren i al Evighed.
Dette var egenlig ingen Fortale til etterfølgende Smaadigte,
men udgør meget mere i Forening med dem Fortalen til mit
følgende Liv. Nu til Slutning et Par Ord om Digtene. De vare
bestemte til en af mig besørget Nytaarsgave \ men da der baade
fattedes Tid og Rum, fandt jeg det ogsaa ret passende, at udgive
dem for sig selv. Deres Hensigt er umiskiendelig, og jeg skulde
vel ikke tro, det kunde falde Nogen ind, at beskylde mig for at
have vanhædret nogen Skjoldung, ved at sige, som Sandt er, at
alt eftersom Kristendommens Lue slukkedes i Hjerterne, sank
Riget dybere til Vanmagt. Digtet selv maa vise, hvor langt jeg
er fra at tilregne Kongerne Folkenes Brøde, og Ingen kan ful
dere end jeg være overbevist om, at en Konge maa bruge sit
Folk, som det er, efter Øieblikkets Trang, omskabe eller gen
føde det mægter han ei, det kan Religionen allene. O! gid jeg
kunde dybt indpræge denne Overbevisning hos hver Dansk,
thi da vare vi frelste, da skulde ethvert ligesaa daarligt, som
landsforrædersk, Kriur mod Konge og Regjering, bortvige, vige
bort til hine Vilde, som bande deres Husguder, naar Uheld
ramme, til hine Blinde, som med Glæde lade Sjælen forgifte, og
dens inderste Mary udsuge, men slåa deres Konger ihjel, naar
de udskrive Skat! O gid dog Enhver, som fristes til saadant
Knur, vilde gribe i sin egen Barm, og spørge sig selv oprigtig
om han er villig til at opoffre LivogGodsfor Fædrenelandet ;
thi paa Svaret skal han mærke, hvad der er Skyld i Nøden,
mærke, at dersom vi ei selv fatte et andet Sind, da kan ingen
Konge, da vil Gud ikke hjelpe os.
Valkendorfs Kollegium, den 31te Decbr. 1810.
1 Munna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
