Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaarsnat
52
andet end han var, og at bekræfte Usandheden ved tilsynela
dende Underværker; thi ved den Tid har min Hovmod skam
met sig for længe siden. Men i flere Aar har jeg agtet Kristen
dommen for Guds umiddelbare Aabenbaring ved sin Enbaarne,
og dog har jeg vovet, ret som for at redde dens Sandhed, at
spænde den i menneskelig Menings Aag*). Det faldt mig endnu
stedse for tungt, at tåge Fornuften fangen under Troens Lydig
hed, jeg vilde selv udgrunde hvorfor Kristendommen var sand,
og selv da jeg erkendte Umuligheden heraf, kostede det mig dog
Overvindelse, offenlig at bekende, jeg ei om det Usynlige havde
nogen Vished som var min egen. Skønt Menneskets Fald længe
havde været mig klart, og skønt jeg ikke vidste noget andet Mid
del til Opreisning end Kristus, forargede hans Forsoning mig
dog paa en Maade, fordi jeg ikke kunde finde Noget i min Grub
len, som lignede den. Gid dette maa tjene til Advarsel for dem,
som tro, at de ere Kristne, naar de dele den falske Ærbødighed
for Kristendommens Hemmeligheder, som nogle af de nyeste
Filosofer stille til Skue! Ved Guds Naade har jeg nu bøiet min
Forstands Hovmod, og nu forekommer det mig übegribeligt,
hvorledes Man kan tro, at Kristus var mer end et Menneske, og
dog ikke tro hans Lære, blot fordi det er hans, da vi ved at for
dre andet Bevis af os selv som Troens Betingelse, forudsætte,
at vi anse os i det ringeste for lige saa kloge som han. Dette
udelukker ingenlunde Grublen, men bestemmer den blot som
en Stræben efter klarere Indsigt i Kristendommen, om hvis
Sandhed ingen Tvivl kan være. Saaledes er det ikke allene til
ladt, men endog ueftergivelig Pligt for de Kristne, at drive Kund
skaben i de døde Sprog, om Naturens og Historiens Hemmelig
heder, til det høiest mulige Trin, kun at alle disse Videnskaber
træde villig i Kristendommens Tjeneste, thi naar de ville staa
ved sig selv og dyrkes for deres egen Skyld, da er det jo klart
at de ere Afguder, den menneskelige Hovmods besmittede Børn
der lede deres Dyrkere og alle Übekræftede bort fra den Kors
fæstede, og, efter hans eget Udsagn, fra Salighed. At min Syns
punkt for Poesien i sine adskillige Skikkelser er ligedan som
den for Videnskaberne, er følgeligt, og naar den forstod sig selv
vilde den ei vægre sig ved at hvile i Kristendommens Skygge ;
thi ene derved vinder den det høie, guddommelige Præg, selv
de Vanhellige og Vantro maa beundre, skønt de maa blive sært
tilmode ved at spørge sig, hvorfor? Med denne Vished vil vel
*) Fremforalt i min Afhandling om Religion og Liturgi, hvor imidlertid Die-
teren var adskillige Aar forud for Mennesket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
