Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaarsnat
72
timelig opvoxe, at Bekymringen for Sjælen og dens evige Sa
lighed, min egen og Næstens, var endnu hel ringe, men min
Lyst tit at tækkes Verden endnu dygtig stor.
Nu at tale et Par Ord om hvert Riim især, da sees lettelig at
det om Livets Æbler er en heel underlig Blanding af verdslig
og christelig Tale, men ogsaa et sanddru Billede af Nytaarsnat
ten i mit Inderste, thi gjennem Mythesløret skimtes Morgenrø
den, paa Valhals Tag staaer Korsets Tegn som Seiersbanneret
til Ragnaroke, men Odin tømmer end Guldbægeret med Saga,
og Einherierne drikke rolig Suttungs Mjød paa Valhals Bænke’;
rørde de sig end paa Jorden, da spurgtes vel ei saa stort om
Korset, mægtede Idunnas Æbler at trylle Mere frem end store
Skygger, at trylle Liv og Kraft og Vid og Sang i Dødningen, da
spurgtes vel ei saa stort efter Æblet fra Guds sande Paradis ;
thi det er klart der lides ei men strides ikkun kjæmpeligen
under Korset, det er ei Korset selv, men kun dets Tegn i Danne
braag, der skygger over Valhal, der er intet Spor dertil at Syn
dens Legeme skal først korsfestes, før Aandens Legeme kan
staae forklaret op, det skal ikkun lemlæstes ved et Pederssværd,
og Livets Æble skal gjenføde os, før Giften er uddraget under
Pine. Kort sagt, det Kors er sat saa høit, at Valhals Kjæmper,
kan, uden sig at bøie indgaae i Gimle, naar de kun med Svær
det hilse for det og primsigne sig, og troe at det er Thors den
rette Hammer hvis Størke underlig er deelt imellem dem, og
knuser Midgardsormen, uden at dens Gift kan skade os. Visse
lig kunde jeg selv have det behov hvad Rimet siger:
O! lader os vandre til Gravene ind,
Hvor Fædrenes Aander omsvæve,
Der bøies maaskee det hovmodige Sind,
Saa Troen sig mægter at hæve.
Skal der nu endelig meldes et Ord om den Betydning som
her er lagt i den gamle Mythe om Idunnas Æbler, og om hen
des Fangenskab hos Thurserne, da skjønner jeg ei rettere, end
at den ei er langt fra Sandhed, det behøves kun at see Idunna
ei som Skjaldskaben i sin Udøvelse, thi Billedet derfor var Bra
gur, men som dens Hjerte og Liv, der vakde Begeistringen, thi
hun var Bragurs Viv; og Meget var at sige om den underlige
Dybde som findes i saamangen nordisk Mythe, men her er Ste
det ei, thi vel staae alle disse Myther som Sphinxer uden for
den danske Kirkedør, men de forstaas kun, naar de beskues
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
