Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaarsnat
73
høit fra Choret gjennem Kirkeruden, og saavidt ere vi end ingen
lunde, det falder os nu først paa Sinde, det var vel godt, ifald
man lavede sig til at gaae i Kirke.
Nu følger da det andet Riim og kaldes Sorø Kirke, og det skal
da afbilde Kirkegangen, som det ogsaa gjør, thi Gangen var som
Sangen, ei til Opbyggelse, men et Besøg ved Heltegravene der
inde en Vandring gjennem Kirkens Vaabenhuus, med Øiet hel
tet paa de skjønne Farver i hvilke Lyset bryder sig naar det be
straaler Korsets Tegn paa Jord. Det røber ogsaa Rimet flux, at
vi er kun i Vaabenhuset, thi knap giver Øiet sig Tid til at kaste
et flygtigt Blik paa Altret, og iler med at fæste sig paa Vaaben
krandsen under hvalvte Bue, som smykker Muren med sit Far
vespil og det er disse Vaabener, og Ravnebanneret fra Heden
old og Dannebraag paa røde Val og over Bølgen blaa, og
Sagas Skjoldmænd og Bragurs Billedværk, paa hvilke Øiet
næsten hele Tiden hviler. Tabt af Syne er nu Sneblomsten som
ene kan bestaae naar hver jordisk Blomst forgaaer, glemte sy
nes nu de sande Ord :
Farven er kun Skin af brudte Straale,
Farveløs er Straalens rene Glands,
Og naar Øiet lærer den at taale,
Vorder Blomsten til en Straalekrands.
Dette er ikke her videre at udlægge stykkeviis, de Vaagne see
det selv, og for Sovende er Lyset spildt, men det er ganske
mærkeligt, at jeg henstirrede paa Palnatoke som det Forbillede
ies havde Lyst at ligne, kun med den Forskjel at det, som brast
for ham, skulde lykkes mig, fordi jeg havde i det stærke Jesu
Navn den Talerune til at opvække Døde, som han forgjæves
ledte om i Vegtams Runer, ja, et christent Jomsborg, en Borg
med stærke, kolde Kjæmper, som vandrede til Golgata, mest
kun for at fmde Dannebraag, som stirrede paa Zions Tempel
mest kun for at frydes ved de favre Lignelser, kun for at styr
kes ved de Livets Aandepust der susede fra Choret, som kun
forsagede det bløde Levnet og de lave Lyster og Sjælens Hov
mod for at hovmode sig i Aanden ; en saadan Borg, et saadant
christent Vaabenhus det var min Lyst, det var hvad jeg kaldte
Christi Kirke. Ved stolte Kjæmpeskridt og ei ved ydrnygt Knæ
fald meende jeg at komme Herren nær, og jeg indbildte mig, at
Vingerne, jeg dog kun saae, var mine, enddog de voxe kun,
naar Himmelfuglen avles og elskes op i Kjærlighed. Paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
