Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaarsnat
74
Stade maatte Sorø Kirke drage Øiet ret besynderligen til sig thi
den er selv et Vaabenhus i alle Maader, det siger Vaabenkrand
sen paa dens Mure, det see vi paa Liigstenene tillige, thi ret
som det var Skik i gamle Dage at Degn og KirkUærger
fandt i Vaabenhuset deres Leie, saa maa det falde os paa Sinde
at Absalon varmeer en Kirkeværger og en Kirkesanger end en
Biskop, og at hartad alle de Navnkundige, hvis Støv nedlagdes
her, var shge Folk, som havde ikkun lidt med Herrens Huus
at gjøre, og havde lidet eller intet Godt forskyldt af Kirken
men var dog formedelst Embed eller Hoved af den Stand at
Ingen vilde lægge dem hos menig Mand. End deri ligner denne
Kirke Våpenhusene, at den som de, er bygget sidst, først byg
des i Roskilde den Hellig Trefoldigheds Kirke, det er Choret
saa Fruekirke udi Ringsted, som siden kaldtes efter Knud Mar
tyr det er Kirkestuen, og tilsidst Sanct Jacobs Huus i Sorø
det er Vaabenhuset. At Kongebenene og flyttede i samme Or
den, det vidner Saga, og det siger Rimet, men hvi Margrethe ikke
blev i Soer, det kunde Rimet ikke sige, thi hun bedrev jo intet
Kjæmpeværk. J
Nu er kun det tilsidst atmærke,at saameget Øiet og skottede
endnu til Verden, til dens Glimmer og dens Dom, saa blænde
des det dog ei længere af Glimmeren i Valdemarers Dage det
saae i dem kun røde Kors som plantedes paa Danmarks Grav
stie og Øret hørte det i Ringsted ringe for Danmarks Liig oe
Øiet saae at det blev ikke atter Dag med Valdemar, endskiøndt
han meende det, og kaldtes saa; og endelig, da Timen skrider
og Vaabenkrandsens Dråpe er udsjunget, da vender Øiet sig til
Hvælvmgen og kommer Himmelen ihu, og Rimet mindes som
ved Midnatsklokken om at det var Kirkegang der skulde hol
des, og udbryder:
Ved Midnatstid, da blev vor Frelser født
Til Verdens Trøst, som ellers var forødt,
O! gid I dette Ord i Hjertet vilde gjemme!
Da maatte frit hvert andet I forglemme,
ThikuniHamdergivesSalighed
For alle dem, der af H ans Fødsel ve ed.
Jeg kommer det ihu, hvad Kamp det kostede at føie disse
Ord til Rimet; thi det er ingen Sag at sjunge høit i Billedtoner
om Herrens Majestæt, og om de glimrende Bedrifter som virke
des i Jesu Navn paa Jorderig, det kan endog en hedensk Skjald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
