Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga
134
Med det haarde, kolde Staal,
Det var Noget, jeg gad seet.
Harmefuld jeg saae paa Baal
Johan Hus som Martyr segne,
Glad for Ziskas Navn og Staal
Saae jeg Kardinaler blegne;
Men da siden Svanen kom,
Tænkde jeg, nu ret vor Gammen
Skal vi se paa ham i Rom ;
Men nu Holberg gik sin Vei,
Ene og forladt stod jeg.
Fader smiled ad min Jammer,
Hented ovre fra sit Kammer
Nok en Bog, hvori der stod
Luther baade først og sidst l.
Det jeg aldrig havde vidst,
At Man gjorde hele Bøger
Om en saadan enstig Mand.
Aldrig det jeg glemme kan,
Hvor jeg Pusling blev henrevet,
Som jeg neppe før var blevet,
Ved den gæve Mands Bedrift.
Inde i vor Dagligstue
Paa det brune Bord jeg sad,
Stirred i den Bog saa stivt,
Glemde baade 01 og Mad,
Hen til Maden Man mig drev
Men min Sjæl hos Luther blev.
Hvad saa end jeg fik at høre,
Altid klang det i mit Øre :
»Til Vorms jeg vil, om i den Stad,
End paa hver Sten en Djævel sad!«
Det var mig en grumme Mand,
Dog mig tykdes nok jeg gad
Fulgt med ham til slig en Stad.
Gamle Doctor Morten Luther!
Dengang var jeg otte Aar,
Tyve til jeg nu har levet,
Og først nylig er det blevet,
HilToSHekßenJaminLindnerSDiMartiniLUtherSOpbyggeli§ eLevnets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
