Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
177
Herrer selv tørt Sminken af, og deres Oplysningsbeenrad er
blevet til Latter med sine tomme Øiehuller, indfaldne Kinder
og hovmodige Lader. Jeg tør da vente, at Adskillige ved den
sindige og forstandige Rothes Ord lade sig bevæge til at læse
hans Bog med Agtsomhed og tænke lidt alvorlig efter, om de
Syn i Tiderne ogsaa kan være vort eget Opspind, eller om de
ikke meget mere ere sanddru Beskuelser af hvad der i Krøni
ken ligger for hver Mands Øine.
At ethvert Folks Bedrift maa have været og blive en Frugt at
dets Tro vil hver Retsindig let overbevise sig om, thi det kan
io ikke nægtes, at hver Gerning, hvor lidt Man end tænker ved
den er en Følge af Menneskets Tankegang, men hvad be
stemmer denne uden Menneskets Hovedtanke om Forholdet
mellem Gud og Verden, det Synlige og Usynlige? Da vores Sjæl
ogsaa hører til det Usynlige, maa vi følgelig vurdere det
Aandelige i os efter den Pris vi i det hele sætte paa noget Aande
ligt over os, og i al Fald er det Daarskab at opoffre noget Time
ligt naar vi ikke tro noget Evigt, at indskrænke eller overvinde
sig selv for Andres Skyld, naar Man ikke troer paa en høiere
Eenhed, hvorfra alt det, der synes enkelt, er udgaaet, og hvis
uforkrænkelige Lov det er, at Menneskene skal, til Trods lor
Skinnet bevare denne Eenhed i Ideen som deres kosteligste
Arvegods det er, styres af uegennyttig Kærlighed. Efter en saa
dan Betragtning vil det ikke forundre Nogen, at enhver Tro paa
en usynlig Guddom, hvor vildfarende denne i Øvngt var, baade
har efter Folkets Leilighed, sat Pris paa aandelig Syssel, og
virket Kærlighed; thi en saadan Tro besegler Hjertets Loy som
et Guddomsbrev. At nu Kristendommen med sin opløttende
Beskuelse af Mennesket som Guds Slægt, som en Skabning i
hans Billede, maa, naar den troes, virke høi Ærbødighed for
det Aandelige i os, følger af sig selv; at den, der erklærer Kær
lighed for Lovens Fylde, ja som ei blot siger, men viser, at Gud
er Kærlighed, maa virke denne hellige Følelse i alle troende
Hjerter oplade Kilden, hvorfra al Dyd udstrømmer, er ogsaa
ligefrem; at den endelig, ved stadig at henpege paa det Usynlige
som er evigt, giver sine Tilhængere Mod og Kraft til at opoffre
alt Timeligt, kan ei heller nægtes. Hver grundig Tænker maa
da indse at Tro er nødvendig til Videnskabeligheds Fremme,
til stor Bedrift af et Folk, og til Staters Ophold, samt at kristen
Tro er mest skikket til disse Øiemed; ogsaa han maa se bange
ind i den rimelige Fremtid, da kristen Tro gaar til Grunde, thi at i
det mindste et Folk [uden den] aldrig vinder fast Tro paa Gud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
