Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
183
betænkte mig for silde, og det var ei saa liden en Feil. Jeg mær
kede, at Tid og Stilling ei tillode det vidtløftige og møisomme
lige Arbeide, som udkrævedes for at give en nogenlunde klar
og lærerig Fremstilling, og jeg blev saa fordybet i Fædrelandets
Beskuelse, at jeg selv om det ei sagde nær Alt hvad jeg havde
isinde; mindre kunde jeg faae Øiet bort fra Norrigs gode Var
sel, for at se heel andre Tegn paa hin Side Havene. At jeg ei
har talt om Indien med sit døde Sanskrit og sine visne Bra
miner, siger ikke stort, thi det Mærkelige fra Ganges tilhører
den ældre Krønike, uden at den endnu lovlig har tilegnet sig
det; heller vilde jeg sagt Noget om Oldingen Kina, der af Jord
kræft fik en sørgelig Helsot, men helst om Jesuiterne her, og de
danske Præster hist, der ei for Intet stævnede til Asien. Om
Mahomeds nedgaaende Maane og Ulvene, som vil sluge den, da
den har udskinnet i Natten og Morgenrøden stunder til, lod sig
vist nok Meget sige, saavelsom om Nordamerika med dets Avi
ser og aandelige gule Feber, om Sydamerika med sine under
lige Fødselsveer, og Domingos Negerspir, der peger mod Afrika;
men om ti Aar kan det siges meget bedre. Mest angrer det mig,
at have tiet med Jøderne, denne sande Jerusalems Skomager,
der aldrig kan dø, men maa vankeVerden om i Foragt og vidne
om Kristus, til Han kommer. Mangt et nødtørftigt Ord og værdt
at betænke kunde og burde siges om den himmelvide Forskel
mellem dette Folks gamle og ny Bøger, og Mange maatte vel
studse, naar Man spurgte, hvi 1800 Aars Trængsel ei har kun
net fremlokke eller fremtvinge et saadant Ventekvad om Mes
sias som jo Profeternes skal være. Dog nei, studse vilde de
ikke men spørge fornemt, hvor Profetskolerne og den for Ge
niet nødvendige Opmuntring, det er Bifald, Skænk og Hæder
i den Tid vare at finde? At selv vor oplyste Tid ei endnu har
opfundet den rare Konst at optugte eller opkæle Folk til Poeter,
at David bag Faarene ei havde synderlig saadan Lærdom og
Opmuntring, at de fleste Profeter kun fik maadelig Brageløn
dette som saameget Andet siger Intet, thi hvem kan i al Fald
forklare alle Tilfælde? Den vigtigste Grand til mm Taushed
var at jeg forgæves ledte efter en nogenlunde fuldstændig Ud
sigt over Folkets aandelige Idræt, og de to adskillige Slægters
Vandring. Sanke lader en saadan sig vel, men nu og her yar
det mig umuligt. Føier Gud Omstændighederne deretter skal
iee med Hans Hjelp indhente dette og meget mere hidtil lor
sømt, hvis ikke, saa ske hans Villie, thi det er den bedste, og
hvad der efter den skal udrettes ved mig, bliver det nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
