Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
184
Endelig ere vel to Ting ei afveien at melde: først maa Man
ingenlunde blande mine omtvistelige Meninger om Vigtigheden
af Mænds og Folkefærds Herkomst, eller om den menneskelige
Aands Yttnnger efter visse aabenbare Love, med mine Udsagn
om Forsyn, Tro og Kristendom; for mig ere hine Meninger af
gjort Sandhed, men de trænge til Beviser, der ei her kan føres
ved Anvendelse paa det Enkelte kan der lettelig gives dem et
latterhgt Udseende, og jeg vilde før aldrig have yttret dem end
at de skulde vække Fordom mod hine aabenbare Sandheder
Dog detjkan de efter disse Ord ikke hos nogen Sandhedsven
og Andre bryder jeg mig ikke om. Det er mit første og sidste
Ord: jeg vil gerne lade mig kalde en Løgner, thi det er hvert
Menneskefogsaa mod sin Villie, men Gud er sanddru og hvor
mine Ord bekræfte det, der er jeg ingen Løgner.
Det Andet er, at Rotne ei har været min Læremester; det kan
maaske være baade behageligt og gavnligt at vide for dem, som
se vor Emghed i saa mange Dele, og vil tro mig paa mit Ord
Det kan de imidlertid dristig, thi her kunde jeg ikke lyve uden
at rødme for mine Venner, som ikke var Umagen værd alden
stund jeg>tedenfor ham, der nu er mig en kær Læremester, vil
nævne Andre, og ei selv beholde den Ære, kun Faa misunde
niig^ Steffens var det, som først gjorde mig opmærksom paa
at Historien havde Noget at betyde. Jeg troede ikke et Ord af
hvad han sagde, ja jeg lo kæk, men Ideen om Tidernes Sam
menhæng og Kristus i deres Middelpunkt var dog kommet i
min Sjæl, og den blev oplivet, da jeg efter Aars Forløb fandt
lignende Tanker hos den mig saa kære Schiller. Ved min Hjem
gang til Kristendommen og det gamle Norden tabte jeg Ver
denskrømken hardtad ganske af Syne, men just da forberededes
jeg til at betragte den fra et høiere Stade. Jeg maatte for Brø
dets Skyld undervise i Historien, og det var mig ret kært at dri
ves tilbage til min kære Krønike. Hos den i det LegemMge
mageløs klarøiede, og selv i det Aandelige halvseende Heeren
lærte jeg at se mig om. Han og Myller gav mig Mod til at stad
fæstes i den Beskuelse af Middelalderen, som maa paatvinge
S -gt aT, .fa§en’ fordomsfri Grandsker; af Creuzer lærte jeg
vist Adskilhgt, skøndt jeg ei ret kan sige hvad, men hos Sis
mondi ærte jeg hvad der bør nævnes historisk Konst, thi det
er visselig en Konst at tie og lade de Hensovne selv tale og fær
des livlig i. Heraf seer Man iblandt Andet, at jeg har ingen Skam
1 Se ovenf. Side 29—30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
