Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
Noah og hans Sønner : Jafet, Sem og Kam bleve af Gud hen
viste til Regnbuen, som et Tegn paa, at Våndene ei tiere saa
ledes skulde fordærve Jorden. Trøstige begyndte de derfor at
dyrke den og anvende de Kundskaber, som hos dem havde
gennemlevet Syndfloden; men allerede i Noahs Dage misbrugte
Endel af hans Ætmænd den gamle Verdens Konster til etVærk,
som er blevet saare navnkundig! Paa Kaldæas frugtbare Slet
ter vilde de bygge en stor Stad og i samme opreise et Taarn,
der kunde naa til Skyerne. Denne Idræt røbede baade en for
mastelig Hovmod, og Attraa efter at vandre i Kainiternes for
dærvelige Spor ; thi ligesom Samlivet ien stor Stad var skikket
til at forhøie og forfine det udvortes Vellevnet, saaledes vidste
de meget vel, hvad alle følgende Tider kun have bekræftet, at
store Stæder snart maa blive Syndens Hjem. Herren forstyr
rede Værket ved at forvirre Tungemaalene, og nu nødtes Men
neskene til at adsprede sig; de som vare nærmest i Slægt og
havde fælleds Tungemaal fulgtes ad, og saaledes opstode adskil
lige Folkefærd, som siden atter delte sig til flere. En anden vig
tig Forskiel opkom mellem Folkene, efter den Levemaade de
valgte: da Nogle dyrkede Jorden, Andre nærede sig ved Fædrift
og Jagt.
Agerdyrkningen blev Grundvolden for hvad vi kalde Stater,
eller saadanne Selskaber, som forbandt sig til at hielpe og for
svare hinanden, thi visse Bopæle maatte Jorddyrkerne have, de
maatte bo sammen i Byer, for at kunne modstaa de Røverflokke,
der vilde borttage deres Arbeides Frugt, og Byens Mure forene
de paa en Maade alle deres Huse under eet. Men ligesom en
saadan Mandeflok ved Agerdyrkningen udvortes sammenknyt
tedes nærmere, saaledes adskiltes den endnu mere indvortes
ved samme ; thi med den faste Eiendom udviklede Egennytten
sig : den Stærke søgte at forøge sin Formue paa den Svageres
Bekostning, og den svage Fattige søgte ved Svig og Tyveri at
forbedre sine Kaar. Saavel disse Bestræbelser som det tætte
Samliv maatte føde mange Trætter, Forurettelser og Tvedragt,
og snart maatte Byernes Mure kun faaet en øde Kreds at om
ringe, dersom der ei til Livets og Eiendommens Sikkerhed vare
blevne givne visse almindelige Bud eller Love, som Indbyggerne
maatte rette sig efter. Ogsaa maatte der være en eller Flere som
vaagede over, at hver Mand skede Ret, og som kunde straffe
Lovens Overtrædere ; men for at Mængden skulde bekvemme
sig til at erkende Lovens Forbindtlighed, maatte de tro sig for
vissede om deres Visdom, og denne Tro fik de, ved at anse dem
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. *gg 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
