Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
192
°600 Saa detS gamle Hisl<)rie mørk, men vor Kundskab om det, paa
f. k. den Tid> da det under Nebukadnesar kom til at indbefatte alt
Landet mellem Tigris og Middelhavet, lærer os, at baade vare
Agerdyrkning og Haandværker i driftig Gang og adskillige
Kundskaber ikke fremmede for dem. Som de andre afgudiske
Folk dyrkede Babylonerne Himlens Hær, og da de havde den
Tro, at Menneskenes Skæbne afbildedes paa Stiernehimlen,
opvaktes de til med Flid at agte paa Himmelens Løb, og hos
dem menes Astronomien at have sit Hiem. Imidlertid dyrkedes
den saare tidlig og med samme Iver, skøndt ikke i samme Øie-
med hos Fønisierne, et lidet men mærkeligt Folk paa Middel
havets Kyst. Navnkundigst er dette Folk blevet ved sin ud
bredte Handel. Glas smeltede de af et Slags Sand, som fandtes
i Landet, og i et Skaldyrs Vædske, som hyppig lod sig tilsyne
ved deres Kyster, farvede de et Tøi, som under Navn af Purpur
blev Hædersdragt for Konger og Fyrster trindt udi Landene;
Arabiens kostelige Røgelser, som skulde dufte i Guders og Kon
gers Huse, ginge og for det meste igiennem deres Hænder, og
saavel disse Ting, som andre Vare, vandrede fra dem dels paa
Kameler rundt i Asien, dels paa Skibene langs ad Middelhavets
Kyster. Dog de dristige Sømænd, som stævnede ud fra Havnene
Tyrus og Sidon, standsedes ei af Herkules Støtter, men gien
nemseilede det atlantiske Hav og vovede sig ind i Østersøens
Bugt. Paa disse Kyster tilbyttede de sig det dyrebare Rav, fra
Bretland hentede de Tin, og Sølv udgrove de i Mængde af Spa
niens Bjerge. Et saadant Folk, som uden Kompas omflakkede
paa Havet, maatte nøie mærke paa Stiernernes Plads og Gang,
for af dem at veiledes om Natten; og uden Bogstavskrift og
Regnekunst kunde en saa udbredt Handel ikke drives. Nogen
Kundskab om de menneskelige Sysler maatte de bringe til de
fremmede Lande, og megen maatte de samle. Pragt og Over
daad maatte ogsaa, som Rigdommens naturlige Børn, trives
hos dem og igen avle adskillige Konster; men ædle Følelser og
ophøiede Forestillinger om Guddommen ville vi forgæves søge
hos disse jordisksindede Købmænd. Kundskaben om den san
de Gud synes hos dem ganske forsvundet; ingen Digter lod sin
Stemme høre og Ingen opoffrede den Tid paa Videnskaberne,
som maatte synes langt bedre anvendt til at erhverve Rigdom
og tilfredstille sine Lyster. Et saadant Folk maatte snart vorde
udmarvet og blødagtigt. Tyrus, som var yngre end Sidon, var
den eneste Fønisiske Stad, som modstod Salmanassar, men
indtoges af Nebukadnezar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
