Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
193
Et tredie Folk af Kams afgudiske og 3ordisksindede Stamme
var- Ægypterne. Efter Moses’s Vidnesbyrd nedstammede de fra
kams HZ, Misraim, og havde meget tidHg - o—g Stat
indretning, hvilket ei maa tilskrives Folkets Kløgl^men d^s
Landets særegne Vilkaar og dels Indvandrmgen af en Stamme
fra et mere oplyst fremmed Land. Det synes nmehft£ Noah
selv, af Mishag over sine Ætmænds Vanart hai stal * Ira
den store Flok endnu før Taarnbygmngen i Babel og ow
ordentlige Kundskaber baade i guddommelige og nwnnesk^ ge
Ting, som fra ældgammel Tid ere i Skrift opbevarede hosHin
duefne, saavelsom disses fuldkomne Sprog, tade founode at
han har testet sin Bopæl i Indien. Herfra ndgik udent™^d
li* en Stamme til Kina og en anden til Ætiopien, og en A læg
gfrafden sidste synes at være indvandret x Ægypten^ Udru
stede med nøiagtig Kundskab om Livets Sysler og den beklem .
meste Maade at drive dem paa, maatte det være let foindisse
Fremmede at faae Herredømme over Landets «a Indbyfe e
og da det tyktes skabt til et Kornland, gjorde de AgeM^knm
gen til Middelpunkten, hvorom alle Indretnmger dieiede sig.
Det har sig nemlig ei med Ægypten, som med andre Lande at
Jorden møisommeUg maa pløies og røgtes og endda vedeikvæ
ges af Regnen paa visse Tider, om Sæden skal trives ; men Nil
loden galer hvert Aar over sine Bredder og tubereder Joi den
saaledes, at Sæden kun behøver at udstrøes, for at voxe og bære
mangefold Frugt. Denne synderlige Velgernmg tilskreve^Ægyp
terne dog ei Altings usynlige Skaber, men gjorde Solen og Nilen
Jorden, som bar Kornet, og Oxen, som tærskede det til deies
Guder. Uvist, men rimeligt er det, at hine Fremmede havde
renere Kundskab om de guddommelige Ting; ™* ****?£
var dem om at giøre, i Mag at fortære Landets t edme dulgte
de Kundskaben saa nøie, at den snart uddøde i deres egen
Stamme. Vel meente de at naae det dobbelte Øiemed deres
egen Stammes Oplysning og Folkets Vankundighed, ved at op
bevare deres Kundskaber saavel om Guddommen som i Viden
skab, ved en dunkel Billedskrift, men de betænkte ei, at den
naturlige Udartning hos en afsondret Stamme og Fordybelsen
i det blot Jordiske som Hovedsag maatte under Tidsløbet m
røve deres Afkom baade Evne og Villie til at forstaae og tor
plante den skiulte Visdom. Længe raadte Præsterne ; og Kon
gerne, eller som de kaldtes, Faraonerne, vare at agte som deres
Fuldmægtige; men med deres Forstand og Indsigt maatte
ogsaa deres Magt efterhaanden svækkes. Allerede den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
