Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
431
404
f. K
199
Saamegen Hæder Grækerne imidlertid i denne Krig indhøste
e bidrog den dog paa adskillige Maader til at undergrave de
es Dyder og Enighed, Frihed og Kraft, og blev derfor den sidste
æderlige, de førte. Da Krigens Skueplads forfløttedes til Havet
.g Asien, maatte Athenienserne, som den mægtigste Sømagt,
tødvendig faae den Overanførsel, Spartanerne hidtil havde
avt ligesom dette igien maatte hos disse stolte Krigere vække
len høieste Misundelse, og gøre al Enighed mellem Grækenlands
lovedstater umulig. Athenens Borgere behandlede deres rige,
nen blødagtige Forbundne, som Undersaatter, og overlode sig
il al den PiSgt, Overdaad og sandselige Nydelse, der kunde
:øbes for det aftvungne Guld. Herved svækkeaes daglig den
ndvortes Kraft, og da Uenigheden med Spartejudbrød til Krig
norde ikke allene næsten hele Grækenland fælleds Sag mod
let overmodige Athenen; men denne Stad havde selv i sine
Bundsforvandte ligesaa mange hemmelige Fiender. I 27 Aar
wtes denne, saakaldte peloponesiske, Krig næsten uafbrudt,
ds skøndt Lykken var ustadig, seirede dog Sparta tilsidst, og
det indtagne Athenen maatte uden Flaade og Mure give sig i
Spartas Vold. . , , .
Saaledes mistede Athenen den Glands, hvormed det hartad i
80 Aar havde brammet; men det havde i denne Tidl erhvervet
sig en mere uforgængelig, som endnu efter mere end 2000 Aai
omstraaler dens Minde og gør dens Grusdynge mærkeligere end
de Stæder, der som Landets og Havets Herskermder prange
med Slotte og Palladser: denne Glands skylder Athenen de
mange sindrige og kløgtige Mænd, som i en kort Tid opvokste,
kappedes og afløste hinanden indenfor dens Mure Medens
Miltiades, hans Søn Cimon, og Themistokles sankede blodige
Laurbær, flettede Digteren Æschylos sig en ligesaa utorvisnelig
Krands ved sine dramatiske Digte. Det Slags Digtere, der ligne
denne berømte Forgænger, lægge især an paa at fremstille be
rømte Mennesker og mærkelige Tildragelser fra en forsvundet
Tid i en Række af Samtaler, saa livagtig, som om lime endnu
levede, og disse just nu foregik. For at gøre Alt endnu mere
nærværende, fremgik Mennesker, som havde Anlæg til at etter
ligne Andre, talede og håndlede i de Hedenfarnes Navn og
dannede saaledes hvad vi kalde Skuespil. Saaledes at beskue
de oplivede Skygger af store Mænd, kan være saare skikket^i
at vække en ædel Higen efter at ligne dem, <3g op Sindet
over det Legemlige. Af dem som traadte i Æschyls Fodspoi,
overgik ham i kunstig Sammensætning, men bleve hans Undei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
