Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
200
mænd i Kraft og ophøiede Følelser, ere Sophokles og Euripides
blevne de berømteste. Samtidig med den Sidste var under den
peloponesiske Krig Aristofanes, som i sine Dramatiske Digte,
der kaldes Komedier, udstillede sin Tids Daarlighed men og
saa en Del af sine Medborgere til Latter. Kun i en fordærvet
Tidsalder er det, at Digtekonsten maa vorde et Tugtens Ris
isteden for et Guddomsspeil, og de hellige Følelsers Tolk- thi
Spot er en ond Urt, som kun vokser paa Kærligheds Grav. Ind
vortes beslægtede med hine Digtere vare Billedhuggerne, som
forstode i Marmor at udhugge Billeder, der ei allene havde
Menneskelignelse, og i Aasynet de samme Kendemærker, som
evende Mennesker, naar Noget rører sig stærkt i deres Indvor
tes, men endog vare langt deiligere end noget enkelt Menneske
vpTx^erolpl
eSie f/88’ Konstnere ™ °gsaa en Athenienser
ved Navn Phidias. Vist nok vidne saadanne Værker om, at en
Ahnelseaf og Stræben efter noget Overjordisk har levet i Konst
nerens Sjæl, og det Samme kunde vel ved Beskuelsen vækkes
hos andre, som vare skikkede til at modtage saadanne Indtryk
eTll ? m Tidsa1ldT’ da Troe» Paa d^n usynlige Guddom
ei blevet sjelden og lunken, længes man efter synlige Billeder
og enten staa de der til blot Øienslyst eller de lokke til det
groveste Afguderi: at tilbede et livløst Menneskeværk Medens
disse Digtere og Konstnere stræbte ligesom at nedmane det
Gudommelige til Jorden, og opmane det Jordede af Graven og
udsmykke Alt med de fagreste Klædemon, stræbte andre Mænd
ligefrem og sanddru at fortælle hvad som skeet var i den frem
iarne Tid, og den første berømte imellem disse var Doreren
Herodotos fra Lilleasien. Man kalder ham med Føie Historiens
Fader; thi med Forstand og Ømhed opfostrede han den Spæde
med opmærksomt Øre sankede han de gamle Sagn trindt i Lan
dene fortalte paa ukonstlet og trohjertig Maade, og tillagde da
sit Skøn om hvad ham tyktes rimeligst at være; men overalt
saae og bøiede han sig for den usynlige Finger, som styrer
Tidernes Gang og Menneskets Idrætter. Ved at høre ham op
læse sin Historie om Perser og Græker og alle de Folkeferd
som havde havt med dem at bestille, opvaktes Athenienseren
Thucydides til at beile til den Hæder, som vederfoer hans For
gænger; baade hos sine Samtidige og hos Etterkommerne naae
de han sit Maal; men hans Øie saae intet Guddomsspor i Tin
genes Omskiftelser, og ligesom han overalt kun saae Virkninger
af Mandevid, sammensatte han og sin Fortelling saa konstig
og indviklet, at megen Kløgt udkrævedes til at forstaae ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
