Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
203
arder; thi selv myrdedes han under Tilberedelserne. De Asia
ter over hvilke Cyrus saa let seirede, vare gennem de to tor
løbne Aarhundreder endnu blevne uslere paa Sjæl og Legeme,
oø Perserne havde af al Magt stræbt at vorde deres Lige. Lige
siden Darius Hystaspis havde der siddet elendige Fyrster paa
Tronen som hendøsede Livet i dorsk Vellevnet og Pragt, me
dens Statholderne udsuede Landskaberne, gjorde hyppig Op
stand, og maatte enten købes til at gøre Fred eller lønhg ryddes
af Veien Nu regerede Darius Kodomannus, og skøndt han i
visse Maader var dueligere end hans Formænd, var dog den
Modstand, han med sine talrige Flokke udmarvede Trælle
kunde gøre de faa men tappre Macedonier med den djærve,
krisskyndige Alexander i Spidsen, kun saare ringe: Kronen
mistede han i Slaget ved Arbela, og Livet kort efter, ved en
Statholders Forræderi. Alexander underlagde sig ei allene det
uhyre Perserrige; men fortsatte endog sine Erobringer langt
Østen for Indus, og i trende Verdens Parter er hans Navn lige
til denne Dag blevet berømt. Dog, som et Stjerneskud forsvandt
dette store Monarki; thi Drukkenskab og et voldsomt Gemyt
bragte snart Alexander i Graven, og Riget blev en blodigTumle
plads for hans herskesyge Ministre og Generaler. Efter lang
Strid og etterat hele Alexanders Slægt var udryddet, deltes
Landene i trende Riger: det Macedoniske i Europa, det Syriske omt.
i Asien og det Ægyptiske i Afrika. 30£
Medens alt dette tildrog sig i Asien, Afrika og det sydosthge •
Europa, opvoxte en Stat i Sydvest, som var bestemt til at vorde
den hele da bekendte Verdens Herskerinde. I Byen Albalonga
regerede Konger, som førte deres Stamtavle op til den trojanske
Prinds Æneas, der skulde være kommet did efter Trojas Under- omt
«ane og en af disse Kongers Dattersøn, Romulus, anlagde i 753
Spidsen for 3000 Mand len ringe By, hvilken han efter sig ’• *
kaldte Rom. Endnu efter 250 Aars Forløb hørte den til Itahens
übetydelige Stater; men i Darius Hystaspis’s Dage foregik en
Omvæltning i Bestyrelsen, som blev Begyndelsen til Romerfol
kets daadfulde Liv. Den syvende og sidste Konge, Tarkvin
som ved sin Hovmod og Voldsomhed havde gjort sig forhadi,
blev tilligemed sine Sønner udjaget, Kongeværdigheden afskai
fedes og Regeringen kom i Hænderne paa et Senat (en Raads
forsamling) af nogle hundrede Mænd, og tvende saakaldte
Consuler, som aarlig omskiftedes. Saavel Consulerne som
Statens øvrige Embedsmænd bleve valgte paa almindelige
Folkemøder (Comitier), men bleve ene tagne af visse Mæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
