Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
i
204
ter som ogsaa havde den egenlige Valgret. Disse saakaldte
patnciske Slægter nedstammede maaskee fra de Græker
som før Romulus beboede Roms Grund, og havde derfor ved
større Indsigter lige fra Byens Bygning hævdet sig en Overvært
som enkelte Konger vel nedtrykte, men kunde dog ei tilintet
gøre. Disse Patricier vare ogsaa blevne de Rigeste, og mange
vare de Maader, paa hvilke Almuen af dem undertryktes og
udsuedes. Den Tvedragtsaand, som herved næredes, spaaede
Staten hverken et langt eller kraftfuldt Liv; men da Almuen me
get snart tiltvang sig mægtige Beskyttere, som kaldtes Tribuner
opkom efterhaanden mere Ligevægt; de Uadelige (Plebeierne)
363 fik Adgang til de høie Embeder, og skøndt Striden aldrig op
hørte, tjente den dog fra nu af længe mere til at vække Kappe
lyst og holde Folket vaagent, end til at svække Kraften eller
hindre dens Yttringer. Mellemitalien var delt i mange smaa
mdbyrdes uenige Stater, af hvilke de krigerske Romere indtoge
den ene efter den anden, og det blev saaledes stedse mere umu
hgt for den enkelte at værge sig. Vel var Etruskerne et mæg
tigt Folk, men deres Daadstid var omme, før Roms begyndte-
Handelen havde gjort dem rige, Rigdommen overdaadige os
Overdaadigheden blødagtige ; deres tolv forbundne Stæder stode
ei hinanden bi og indtoges særskilt af Romerne. Saaledes kom
det sig, at Romerne i Alexander den Stores Tid alt vare Ene
:;• herrer i Mellemitalien og krigede heldig med Samniterne, Ne
-340 dreitaliens mægtigste Folk. I trende Krige bleve Samniterne
ta Ulhgemed den Rad af græske Plantestæder, som fandtes paa
a™ Kysten, undertvungne, men skøndt disse Stæders blødagtige
Indvaanere ei mægtede at gøre synderlig Modstand, blev Kri
gen med en af dem dog saare farlig for Rom. Det var Tarent
som kaldte den Tids navnkundigste Krigshøvding, Epiroternes
Konge, Pyrrhus, til Hjelp, og ham lykkedes det virkelig ved
sin overlegne græske Krigskonst og sine Elefanter at overvinde
Romerne: men de tabte derfor ikke Modet, og Udgangen blev,
at Pyrrhus maatte forlade Nedreitalien, som derpaa aldeles
T^/n dGrkaSte Sig- Nu hiSede Romerne efter Besiddelsen
af Middelhavets Øer, især det frugtbare Sicilien, men her fandt
de en mægtig Fiende at bestride, nemlig Kartaginenserne Dis
ses Hovedstad, Kartago, laae paa Afrikas Nordkyst, og var mere
end hundrede Aar før Roms Bygning, anlagt af den fønisiske
Pnndsesse Dido, som i Spidsen for en Flok Misfornøiede var
udvandret fra Tyrus. Ved udbredt Handel var dens Rigdom oa
Magt blevet saare stor, og foruden en betydelig Landstrækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
