Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
208
erhvervet sig stor Hæder og desuden var meget elsket, ja Begge
fandt det endog, med Hensyn paa Guldets Almagt, raadeligt at
optage Roms ngeste Mand: Krassus, i deres Samfund. Rolf*
bar Rom sme Lænker, men da Krassus døde, udbrød en KriS
fc« mellem de tvende Medbeilere, som endtes med Pompeius Un
dergang. Forgæves søgte Frihedens urokkelige Ven: Kato ved
denne Leihghed at tilbagegive Staten sin gamle Forfatning Da
Lykken ei vilde staa ham bi, dræbte han sig selv og tog det
sørgelige Hædersnavn: af den sidste Romer, ned med sig i Gra
ven. Alhgevel blev Cæsars Regiering kun saare kort, thi nogle
hidsige unge Romere, med hans egen Yndling Brutus i Spidsen
som meente, det var ham og ikke deres Landsmænds Trælle
sind der stod i Veien for Roms Frihed, sammenrottede sig og
44. myrdede ham lumskelig. Roms hele Vinding var at faae slet
tere Herrer; thi Cæsars Søsterdattersøn, den snedige Octavius
forenede sig med Vellystlingen Antonius og Lepidus, som det
hed, for at hævne Cæsars Mord og bringe Staten i Rolighed
men som de i Gierningen viste, for at vorde dens Herrer De
begyndte deres Regiering med at lade alle de Mænd dræbe "som
enten havde stor Formue, eller mistænktes for at være Frihe
dens Venner, og sparede ikke engang den gamle Cicero. Enie
hed kunde ikke findes iblandt saadanne Mænd, og da det til
sidst kom til aaben Feide mellem Antonius ogOktavius, beholdt
30. denne Overhaand i det navnkundige Søslag ved Actium Under
Navnet Augustus blev han Roms uindskrænkede Herre oe kun
for et Syns Skyld var det, at han og de følgende Keisere fimpe
ratores) udnævnede Konsuler og Raadsherrer.
Fra den Tid af, da Romerne kom til at omgaaes med Græ
kerne, begyndte de at lægge sig efter Videnskaberne og ynde
Konsterne, men kun faa indfødte Romere udmærkede sig os
det meste som frembragtes var blot Etterligning. Etruskeren
Plautus og Afrikaneren Terents omarbeidede græske Komedier
og den Første var saare heldig i at gøre dem passende til sin
lid og dens Daarligheder. Under August vare der mange som
syslede med, paa smukke Vers at male de Nydelser hvori de
fandt Behag, udvikle kloge Leveregler, og ophøie døde eller
levende Helte, og de navnkundigste ere: Virgil, Horats og Ovid
men da de selv ei troede fast paa Guddommen, kunde de umu
lig have Øie til at opdage dens Spor, og endnu mindre opglødes
til at forkynde dens Pris værdelig. Det, som i Følge heraf ud
mærker de latinske Digtere, ere mest glimrende men kolde Lig
nelser, forstandige Sentenser og Vittighed, og hvor der er nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
