Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
68
e. K,
216
dige da det er dem, som oplyste af den Sandhedens Hellie
aand Jesus havde lovet dem, beskreve hans Levnet og udvik
lede hans Lære til en Rettesnor for alle Jordens Slægter Mange
Tusinde baade Jøder og Hedninge modtoge Evangeliet med
Glæde; thi Apostlene stadfæstede Ordet ved Underværker og
henviste Fokene til Profeternes klare Spaadomme, der laa
aabne for alle, og ei kunde være forfalskede, da de allerede i
flere Aarhundreder havde været oversatte paa det græske Tunse
maal, som da herskede i hele det romerske Rige
Dette uhyre Rige stod som et udgaaet Træ med store, visne
Grene, hvor sjelden en Fugl bygger Rede eller rører Stemmen,
men hvor kun Utøi avles og næres i det raadne Trøske, medens
giftige Orme bo i den hule Stamme. Augustus var klog, og da
han havde naaet sit Maal, vensalig og mild, hvorfor man har
kaldt hans Regenng Roms gyldne Tid, ret som Aftensolens
Skær stundom tykkes os at forgylde med en lifligere Glands, end
Morgenrøden, men efter denne kommer Dag, paa hin følger
Nat. Saa gik det i Rom: Augusts Gavmildhed havde lokket Ita
hens opvakte Hoveder did; men de vare Blomster, ei Frø hvor
af ny kunde spire. Fordærvelsen og med den baade Ulyst og
Uduelighed til aandig Virksomhed aad fra Hovedstaden om si?
somKræft og kun i de fjerneste Landskaber opvokste endnu
enkelte kraftige Skud. Som det var med Skribenterne, saa var
de med Keiserne: Augusts nærmeste Etterfølgere, som vare
indtødte Romere, kappedes med hinanden i Grusomhed Vanvid
og Uterhgheder; og fra Rigets Grændser maatte de Mænd kom
me, som med Hæder skulde kunne beklæde Tronen Mellem
hine Uhyrer er Nero blevet navnkundigst, som den der stræbte
at afklæde sig al Menneskelighed: Han var Slave af de mest
fæiske Lyster, higede efter Pøbelens Haandklap, og efter sine
nærmeste Frænders, som efter alle udmærkede Mænds Blod-
Han mistenkes med Grund for selv at have anstukket Rom o«
det er vist at han med Djævleglæde saae dens Brand, som et
Skuespil. Da Han havde taget en Ende med Forskrækkelse
kom vel efter nogle Omvæltninger en duelig Mand: Vespasian
paa Tronen, ja fra Aarhundredets Slutning af fik Riget endog i
Irajan, Hadnan, og begge Anloninerne en Række af gode Kei
sere; men Alt hvad de kunde udrette var at lindre Øieblikkets
Nød, forgæves opmuntrede de Videnskaberne; netop i deres
Dage forsvandt de sidste Glimt, og dybere sank stedse det kraft
løse Folk, til et varslende Vidnesbyrd for Jordens Slægter om
hvad det er, at leve uden Gud i Verden. Da Religionens Baand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
