Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
217
vare løste, maatte Keiserne til deres Undersaatter smedde Jern
lænker af Soldaternes Vaaben, og bære dem selv; thi Krigs
hærene var det, som valgte Keiserne og røvede dem igen Krone
og Liv, naar de ei vilde fede dem med Folkets Marv og ukke
Øret for deres tøileløse Udsvævelser. Mellem et feigt og krait
løst Folk kan Soldaters Grumhed og Myrdelyst gælde for 1 ap
perhed men ei saa naar der skal kæmpes med djærve Fjender:
det lærte Romerne snart ved Rhin, Donau og Eufrat, her havde
de Parther og siden Nyperser at bestride, og hisset forurohge
des Grændserne stedse mere af tydske Folkefærd, som Romerne
kaldte Barbarer, fordi de hverken talte Latin, eller forstode sig
paa Pragt og Overdaad. Allerede den sidste Antonm saae sig i
Midten af det 2det Aarhundrede nødt til at tåge en Del af disse
Barbarer i Sold; deres Antal voxte, ligesom Svaghed og Blødned
tog til i Provindserne, og naar Rom nu skulde have en djærv
Keiser, maatte Han opvoxe mellem dem. Næsten det hele 3die
Aarhundrede er opfyldt med Kampe mellem Hærførerne om
Tronen og forgæves søgte ved dets Slutning Diokletian at fore
bygge dem, og tillige vinde mere Kraft mod udvortes Fjender
ved frivillig at dele sin Værdighed med flere duelige Krigshøv
dinee: disse kunde ligesaa lidet forliges paa Tronen, som deres
Forgængere om den, og der blev ingen Rolighed, før Konstan
tin den Store atter samlede Riget. For denne sin Ophøielse 323.
maatte Han især takke de nu saa talrige Kristne, hvis Tro han
yndede og omsider selv antog. #
Saaledes blev da Kristendommen den herskende i Romer
riaet efterat den i halvtrediehundrede Aar havde maattet friste
Undertrykkelse og stundom haard Forfølgelse. Nero var den
første Keiser, som forfulgte de Kristne med Ild og Sværd, men
de mest udtænkte Pinsler kunde ei rokke deres Standhaftighed ;
thi de vidste, paa hvem de troede, og hverken Trængsel eller
Død formaaede at skille dem fra den Kristi Kærlighed, der for
deres Skyld havde lidt Mere end de Alle, og vinkede dem nu i
sin Faders Hus, hvor deres Værelser vare beredte. Neppe var
ogsaa denne Forfølgelse endt, før Jesu Sanddruhed paa det
Synligste bekræftedes ved Jerusalems Forstyrrelse, og frem for
alt ved Templets Brand, som Han saa tydelig havde spaaet og m
som Erobreren Titus, Søn af Vespasian, forgæves søgte at hin
dre Med fordobblet Frimodighed maatte fra denne Stund de
Kristne trodse Smerter og Død i Jesu Navn, og langtfra at lade
sig skrække af den nærværende Tids korte Pinagtighed, maatte
Alle de der havde Sjælen kær, ty til det kristne Samfund; saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
