Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
229
len, var ingen Hjelp at vente. Saasnart derimod Gregor lydelig
kaldte og synlig teede sig som Kristi Statholder, maatte han tro
det sin Skyldighed, at udrive den hellige Grav af de Vantroes
Hænder, og forsvare det kristne Konstantinopel mod Tyrkerne ;
han lod derfor ogsaa Brev udgaa i Landene om et Tog, hvis
Anfører han selv vilde være, men Tvisten med Henrik opholdt
ham, og det var desuden for tidlig at søge Frugt paa Kristen
domstræets unge Skud. Spiren var der imidlertid : Sværdet som
de Vældige havde hvæsset til Frændemord kunde Roms Paver
vende mod de Vantro, og de Fraværendes Odel kunde de be
skærme; Folkene vænnedes til at agte sig som Medborgere i
Kristi jordiske Rige, og dette blev det da deres Skyldighed at
forsvare og udvide. Herom mindedes de alvorlig ni Aar efter
Gregors Død af Franskmanden Peter Eremit, der kom hjem fra
Palæstina, inderlig rørt ved Synet af de der boende Kristnes og
Pilegrimenes Lidelser. Han troede i den hellige Gravs Kirke af
Jesus selv, at have faaet apostolisk Kald, han stadfæstedes deri
af Kristi Statholder : Urban den anden, og gennemvandrede nu
Landene for at opkalde Kristne til Strid mod de Vantro, som
bespottede Frelseren i Korsets Hjem, og pinte hans Vidner, som
Hedningene fordum. Hvad hans begeistrede Tale havde virket,
lod sig tilsyne paa Mødet i Klermont, hvor Folkene sankedes i
hundredetusindetal, og lode Skulderen, smykke med Korsets
Mærke til et Tegn, at det var for den Korsfæstedes Ære og Rige
de vilde vove Liv og Blod. Toget begyndtes af Peter Eremit,
men den talrige Skare, som fulgte ham, hørte mest til Folkenes
Udskud : den foer frem, selv i kristne Lande, med Rov, Mord
og Brand ; men fandt og, som rimeligt var, sin Undergang langt
fra de hellige Steder. Anderledes rustet og sindet uddrog en
ordentlig Hær, ført og fulgt af Frankrigs og Italiens velbyrdig
ste Mænd. Fremmerst gik Gotfred, Lothringens Hertug, som
med Kæmpestørke og Kæmpemod forenede Gudsfrygt og Yd
myghed; næst ham ginge hans Broder Balduin og den franske
Prinds Hugo, den djærve Tankred og den snilde Boemund:
normanniske Prindser fra Italien, Normandiets Hertug, den en
gelske Kongesøn Robert og endelig den gamle, krigserfarne
Raimund af Toulouse. Mange vare de Hindringer, som mødte
den korsede Skare : Hunger og Sygdom, Grækernes Troløshed
og List, Tyrkernes Mængde og Anførernes Tvedragt; men Alt
tjente kun til at forherlige den Gud, der saa øiensynlig var til
stæde og paa mange Maader udkaarede den liden Flok, som
agtedes værdig til at bestige Jerusalems Mure. Efter Tapper-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
