Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
230
1099. heds Underværker indtoges den hellige Stad, og mellem Palæ
stinas Bjerge reiste sig et kristent Rige; men Gotfred var for
ydmyg til at bære Kronen af Guld, der, hvor hans Frelser bar
den af Torne, og intet Hædersnavn tyktes ham saa skiønt, som
det af den hellige Gravs Beskytter. Anderledes gik det, da han
kort efter døde; thi selv mange af hans Vaabenbrødre overgave
sig til blødt og vellystigt Levnet, og den næste Slægt manglede
baade Sjæls og Legems Størke til kristeligt Liv og tapper Be
drift. Der de Vantro bleve dem for stærke, droge vel baade
Keisere og Konger til Asien med talrige Hære; men det var ei
længer af gudfrygtig Nidkiærhed: Nogle lod sig drive af Attraa
elter Helteros og Bytte, Andre af herskesyge Paver, og deres
Hære hensmeltede som Dug for Sol. Langt mere end disse
Hundredetusmder udrettede nogle 100 Ædlinge, som under
Navn af Tempelherrer og Johannesriddere sammensvore sig
til det hellige Lands Forsvar; thi vidunderlige ere deres prise
hge Idrætter, og dem var det især, som forsinkede Rigets Under
gang. Dog, det gik med disse Riddere, som med alle Middel
alderens gudelige Samfund: ved det overspændte Afkald paa al
jordisk Nydelse kundgjorde de noksom, hvor overlegne dens
Tillokkelser tyktes dem, og de reiste Eden, som et helligt Skille
rum mellem sig og Verden, men den glødende Iver udsluktes
hartad med Stifternes Liv; en uforstandig Fromhed lønnede
dem netop med det jordiske Liggendefæ, som de vilde forsage-
Fristelsen blev for stærk, og saasnart Edens Dæmning gav efter,’
oversvømmedes disse Ordener desto hastigere af Fordærvelsens
tilvoxne Strøm. Rigets Landemærker bleve hvert Aar snævrere
og omsider indtog Ægyptens tappre og høimodige Sultan, Sala
-1187. din, Jerusalem selv. Nogle faa Stæder vare end i de Kristnes
Vold, og efter lang Tids Forløb uddrog atter fra Frankrig en
1248. Helt, som ene dreves af Nidkiærhed for Korsets og det kristne
JNaviis Ære. Denne Hædersmand var Landets Konge selv, Lud
vig den niende ; men ei var hans Hær besiælet som han i Ægyp
ten blev han de Vantroes Fange og udrettede Intet. Endnu en
gang i sin høie Alderdom bar han Korsets Banner til Afrika
1270. men faldt tilligemed det i Beleiringen for Tunis, og tyve Aar
efter mistede de Kristne Ptolomais eller Akre, den sidste sørge-
lige Levning af Jerusalems Rige. Alle Europas kristne Folke
færd havde ingenlunde taget ligemegen Del i Korstogene ja
somme havde holdt sig aldeles tilbage, og Aarsagerne hertil
vare næsten ligesaa adskillige som Landene. Spanien havde
sine egne Korstoge, da Vestgothernes tapperste Flokke, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
