Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
231
ved Landets Indtagelse af Araberne havde søgt Tilhold mellem
Bjergene i Norden, nu, efter at have sanket Kræfter, neddroge
til Strid for Kristendom og Fædreland. England var vel snart
blevet fri for det danske Aag, men Folkets Trællesind blev ei
derved forandret; den normanniske Hertug : Vilhelm Erobrer,
tiltvang sig Herredømmet og saavel han som hans Ætmænd 1066
ansaae det for større Vinding at stride hiemme og i^rankrig
om Magt og Lande, end i Asien om den hellige Grav. Imidlertid
maa dog Rikard Løvehjerte undtages, thi mellem alle Europas
Konger var han den, som indlagde sig mest Helteros i Palæstma.
Se vi endelig til det høie Norden, da mærke vi, at det var paa
den Tid Norrigs Kraft hendøde og Sverrigs vaagnede i hyppige
Tronkriee, og Danmark var, efter Overspændelsen under Knud
den Gamle, nedsunket i Vanmagt. Vel prøvede dette Rige paa,
under Valdemarerae og Absalon, at genføde sin Hæder; men
dels var det dengang snart forbi med Togene til Østerleden og
dels var denne Soldag i Danmarks Efteraar kun lang nok til
mindre Korstog mod de hedenske Naboer: Vender og Ester.
Dog savnede det hellige Land ei ganske Vidnesbyrd om nor
disk Tapperhed ogGudsfrygt; thi, foruden mange Pillegrime,
uddroge stundom mindre Krigerflokke, saasom under den dan
ske Prinds Svend og den norske Kong Sigurd Jorsalafar,
hvilke kæmpede mandhaftig under Korsets Banner.
De egentlige Korsfarende Folkefærd vare da Franskmænd,
Tydskere og Italienere, og mellem dem lode da ogsaa Togenes
store Følger sig især tilsyne. Italiens ældgamle Søstæder Vene
dig, Genua og Pisa erhvervede sig store Rigdomme ei blot ved
at sætte Korsfarerne over og hjelpe dem ved Søstædernes Erob
ring men især ved den Handel paa Østerlandene, som nu kom
i Gang; og denne Virksomhed havde de vigtigste Følger ei
allene for Italien men ogsaa for Frankrig og Tydskland. Hist
opblomstrede de ødelagte Byer til Stæder, her opstode lignende,
og overalt dannede sig en Middelstand, en Klasse af Menneskei,
der hverken vare Herrer eller Trælle; men alt efter deres sær
egne indvortes Vilkaar og Landenes Leilighed bleve Kiøbmænd
og Haandværkere, Konstnere og Lærde. I Frankrig bleve Stæ
derne Kongerne saare kære og nyttige, baade som liidtægtskil
der og som Forbundne mod de mægtige Lehnsmænd hvis lai
oe Rigdom desuden ved Korstogene meget aftoge I Tydskland
dannede sig en mærkelig Rad af Stæder langs Rhinen og;i Ne
derland; menfuldelig saa berømte ere dog de egenlig nordty
ske Stæder blevne, som, med Hamborg og Lybek i Spidsen, ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
