Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
236
og Jacob, indtil en af Landets Grever: Rudolf af Habsburg no
get efter Frederik den Andens Død blev Tydsklands Konge
Han, og endnu mer hans Søn, Albert, tænkde, som Skik er hos
alle vaagne Fyrster i hver ukristelig Alder, mest paa med Ret
og Uret at udvide deres Herredømme, og vilde berøve de fattige
Hyrder Friheden, som tilligemed Kristendommen var deres
eneste Arvegods. Det tykdes de fribaarne Mænd, som om Apo
stelen raabte til dem : I ere dyrekøbte, vorder ikke Menneske
-1307. nes Trælle! og gjorde Alle Eet til Frihedens Forsvar. Siden det
rette Mod, Mandelighed og Kærlighed til Frihed og Fædrene
land vare hartad overalt forsvundne, agtede Man i Krig ei Fod
folk stort, og hvem der havde de fleste harniskede, det er jern
klædte Ryttere, pleiede at gaa af med Seieren. Derfor foragtede
Alberts Ætmænd, som vare Hertuger i Østerrig, disse Hyrder,
1315 hvis Vaaben var et Spyd og hvis Harnisk var deres Mod men
me V6d Mor§arten °§ Sempak bleve Hertugerne Frederik og Leo
’• pold undervisde om, at den indvortes Størke er mere værd end
den udvortes. Med den foragtede Landse fældede Skovbygder
nes kække Mænd først Hesten til Jord og finge da lettelig Bugt
med den hjelpeløse Ridder i sin tunge Rustning. Dog Alpehyr
derne købte dyrt deres Seire og Pris, thi de mistede den Nøi
somhed og Renhed i Sæder, som hidtil havde bygget i deres
stille Dale, de smittedes baade af Fjender og deres nye Venner
Borgerne i Zyrik og Bern. Ogsaa de maatte sande, at Hvo som
drager Sværdet, omkommer ved Sværdet, thi de havde draget
det til Frihedens Forsvar, og snart misbrugde de det ei allene
til at erobre, men endogsaa til at omkomme hinanden. Længe
bleve de imidlertid ved at være deres Fjender frygtelige, og Da
-1444. gen ved Basel, hvor 1500 Schveitsere modstode den ’franske
Prinds Ludvig med sine 40000, indtil de begroves under Ligene
af Fjendernes Tusinder, maa lignes med hin ved Thermopyle.
I noget over 300 Aar sad Kapetingerne paa Frankrigs Trone.
De første vare hardtad deres Lehnsmænds Tjenere, men da
disses Magt og Tal ved Stædernes Opkomst, Korstogene og
snedig Statskonst, men allermeest ved de gamle Adelsslægters
Vanartning, var blevet forringet, bleve de enevældige ukriste
lige Konger haarde Tugtemestere for Landet. Ludvig den Ni
ende, der ligesaavel havde Kristus i Hjertet naar han sad paa
Tronen og Domstolen, som naar han stred under Korsets Ban
ner, er en Undtagelse, men hans Sønnesøn, Philip, kaldet hin
Smukke, den værste af dem Alle. Ufortjent Priis har han faaet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
