Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
1314
1828
fordi han af Herskesyge og Hevngerrighed lod en vist nok over
modig men graahærdet og døende Pave mishandle; men for
tjent Skændsel omgærder hans Minde for Udsuelse, alskens
Ugudelighed og hans ligesaa grusomme som troløse Adfærd
mod Tempelherrerne. Om deres Idrætter, Rigdom og Vanslægt
ning er tilforn talet. Efter det hellige Lands Forlis opslog
Ordensmesteren sin Bolig paa Cypern; men Ordenen havde
store Jordeiendomme trindt i Landene, især i Frankrig. Efter
disse var Philip lysten, han lokkede derfor Ordensmesteren
Jacob Molay over til sig, lagde ham med alle de Riddere, han
kunde overkomme, i Baand, og tilegnede sig deres Godser.
Molay og alle de Riddere, som ei vilde vedgaa de afskyelige
Synder, for hvilke de løst beskyldtes, bleve ynkeligen brændte
paa Baal ; men inden Aaret var omme, maatte Philip møde
dem for den Eviges Domstol, for hvilken de indstævnede ham
i Dødens Time. Ogsaa paa ham maatte Skriftens Trudsel op
fyldes, at den Ugudeliges Navn skal raadne; thi ihvorvel han
efterlod trende gifte Sønner, uddøde dog hans mandlige Afkom
med dem.
Nu kom Sidelinien Valois paa Tronen, men da Englands
Edvard den tredie formenede, som en Dattersøn af Pilip den
Onde, at have nærmere Arveret, opkom derved en mærkelig
Krig, som paa smaa Ophold nær, vårede over 100 Aar. Krigen
førdes i disse Svaghedens og Feighedens Dage mest med Leie
tropper, eller sammenløbne ryggesløse Flokke, der af Doven
skab og Rovgerrighed dreve Krigen som et Haandværk, og for
det meste vandt da Den, der betalte bedst; Lykken var foran
derlig men dog mest paa Engellændernes Side, ja tilsidst syn
des det, som om de skulde blevet hele Landets Herrer. Frank
rigs Konge, Karl den Sjette, var vanvittig, hans mægtige Frænder:
Hertugerne af Orleans og Burgund strede om Værgemaalet, og
Dronningen hadede som en Djævelinde sin egen Søn, Kron
prindsen Karl. Engellands kloge Henrik den Femte blev ingen
ørkesløs Tilskuer, han vandt en navnkundig Seier ved Azin
court, forbandt sig med Burgunds Hertug og Isabelle, ægtede
hendes Datter og kaaredes til Tronfølger. Imidlertid døde gamle
Karl og den unge tog Kongenavn, men var arveløs midt i Fæ
dreneriget, thi Engellænderne eiede alle Landets faste Stæder
undtagen Orleans, og for dens Porte laa de med en talrig Hær.
For menneskelige Øine var ingen Redning at se, men Gud havde
besluttet eengang endnu at vise de ugudelige Franker hvad han
formaaede,ja hvilke Bjerge Tro til ham kunde fløtte. Hyrdepigen
Grundtvigs udv. Skrifter. 11, 23? 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
