Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
Omt.
1450
1453
Eie. Siden, da de bleve yppige og ei vilde bevare Troen i en
god Samvittighed, forsvandt den efterhaanden : de bleve blød
agtige og bange for Døden ; de leiede ryggesløse Bander til at
beskytte sig og disses Anførere bleve deres Herrer og Bødler.
Ligesom det gik med Lombardiet, der lignelsesviis kan kaldes
Italiens Legeme, saaledes gik det ogsaa med dens Sjæl: Toskana
og Hovedstaden Florents. Pisa havde i lang Tid kappedes
med Venedig og Genua paa Havet, men de andre toskanske
Stæder satte sig først i Frihed efter Frederik den Andens Død.
Florents blev snart ei allene den mægtigste iblandt dem, men
den anseeligste Stad i hele Italien baade ved sine Borgeres Tap
perhed og endnu mere ved deres Bekvemhed til aandelig Sys
sel. Her opreiste Gjotto med konstig Haand en af det ny Italiens
første og stolteste Bygninger; herfra udginge i den første Halv
deel af det 14de Aarhundrede de tvende Mesterskjalde Dånte
og Petrark. Her sammenskreves liflige Krøniker om gamle og
ny Hændelser; Fyrster og Paver kappedes om at have Floren
tinere i deres Tjeneste og deres Mundart blev Italiens Bogmaal.
Dog, naar Træets Frugter ere modne, visne dets Blade snart,
og Florents gik sin Undergang imøde med stærke Skridt, da
Ugudelighed og Egennytte fik Overhaand over Gudsfrygt og
Fædrelandskærlighed, og da dens Borgere vare blevne Syndens
Trælle, mistede de ogsaa deres udvortes Frihed, da de rige Køb
mænd af det Mediceiske Hus bleve deres Herrer.
Pisas og hinandens Medbeilere, Venedig og Genua, havde paa
samme Tid udspillet deres store Rolle. Rigdommene, som ved
Verdenshandelen opdyngedes her, fordærvede og svækkede
Indbyggerne. Genua maatte først give tabt, og Venedig var i
mange Maader den fornemste By i Europa ; dets Herredømme
udstrakde sig over Dalmatiens Kyst, Peloponnes, Kreta, Cypern
og flere Øer i Arkipelagus ; og den ostindiske Handel, som dre
ves over Alexandrien, syntes at være en uudtømmelig Rigdoms
kilde; men paa samme Tid, som dets indvortes Kraft og Drift
til store Foretagender formindskedes, fik deres Handel og Magt
et udvortes uforvindeligt Stød ved Konstantinopels Indtagelse
af de osmanniske Tyrker.
Fra det vestlige Riges Undergang af, har det østlige eller græ
ske, nu hartad i 1000 Aar, ført et sært og sygeligt Liv, tit været
Graven nær, men dog stedse netop faaet saamegen Størkelse,
at det kunde blive ved at drage Aande. I det syvende Aarhun
drede styrtede Araberne frem ligetil Konstantinopels Mure og
Alt syntes forloren ; men den græske, uslukkelige Ild blev op-
239 16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
