Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
1204
1261
240
fundet, og Araberne maatte vige og mistede ved Vellyst, Vantro
og Uenighed snart Magten. De seldschukiske Tyrker arvede
den, indtoge Lilleasien og truede den store Stad, men nu drog
det vestlige Europa til Asien paa Korstog, og Tyrkeriget forgik.
t Henimod Korstogenes Slutning indtoge en Deel Venetianere og
Franskmænd den kristne Stad, isteden for at stride mod Ukrist
ne, og delde Rigets europæiske Lande imellem sig; men et nyt
græsk Keiserdom opstod i Lilleasien, og, strax efter Bagdads
Forstyrrelse, blev Konstantinopel ved Genuesernes Hjelp igen
dets Hovedstad. I Begyndelsen af det 15de Aarhundrede stode
de osmanniske Tyrker alt seierrige for Konstantinopel Porte,
men deres Sultan Bajazet fangedes af den mogolske Fyrste
Tamerlan, og Rigets Undergang forsinkedes endnu i 50 Aar,
indtil Guds Time var kommen, og den forfærdelige Muhamed
den Anden reisde sin Trone i den erobrede Keiserstad. Rigets
indvortes Vilkaar vare i dette lange Tidsrum ligesaa vidunder
lige som de udvortes, og forklare derved disse, men ere selv
uforklarlige uden som tydelige Spor af Guds Finger. Troen be
smittedes med store Synder, men bortkastedes aldrig; herom
vidne de mangfoldige Stridigheder, selv om dens ringeste Dele,
som lige til de sidste Tider førdes, og det med et Mod og en
Iver, som visde, at Sjælene ved dem vaagnede af deres Slummer.
Som det gik med Troen, maatte det nødvendig ogsaa gaa med
Videnskaberne: de syntes ligesom der hverken at kunne leve
eller dø; dyrkedes snart med mere, snart mindre Flid, men
tabde aldrig deres Agtelse. Saaledes udførdes, trods Menneske
nes Vanart, Guds besluttede Raad: de gamle Skrifter og det
græske Sprog be våredes, indtil det vestlige Europa var forbere
det til at modtage og bruge dem.
De italienske Stæder, hvor Lysten til udvortes mandelige
Gerninger efterhaanden forvandlede sig til en Higen efter at
udrette store aandelige Bedrifter, vare af Forsynet udsete til at
være Videnskabernes Planteskoler i Vesten. Poesien oplod den
aandelige Verden og lokkede med sine søde Toner Menneskene
dennd ; og nu adspredte de sig der paa mange Veie, men Kund
skab var hvad de Alle søgde. Digteren Petrark var tilligemed
sin Landsmand Boccaz en af de Første, som med Iver anbe
falede Læsningen af de Gamles Skrifter og Indsigt i det græske
Sprog; og saavel dette som andre Kundskaber hindredes fra at
uddø igen ved de Samfund af lærde Mænd, som fra det 12te
Aarhundrede af, under Navn af Universiteter oprettedes rundt
i Europa. Nu var det saa langt fra, at Tyrkernes Fremgang og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
