Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
241
Konstantinopels Fald skadede Videnskaberne, at de meget mere
vandt derved; thi mange lærde Græker flygtede nu til Italien,
medbragte dybere Indsigt i Sproget og Bekendtskab til Platos
Skrifter, og fandt især hos de mediceiske Fyrster i Florents øn
skeligt Ophold og Hæder. Dog, medens Jordlivet gjordes behage
ligere, og, naar Troen havde været tilstæde, tillige aandeligere
ved Konst, Poesi og Videnskab, var Mængden nedsunket i dyb
Vankundighed og i Sjæls og Legems Trældom, og i alle Stænder
tog Ryggesløshed og Synd daglig mere Overhaand. Dersom Pa
verne stedse vilde brugt deres store Magt til at beskytte Folkene
mod uretfærdige, voldsomme Herrer, og af Geistligheden dan
net et Samfund, der med lys Indsigt i Religionen forbandt übe
smittet Vandel, da havde Pavemagten kunnet blive ved at være
velgørende for det kristne Europa, men saaledes var det ikke.
Det var at vente, at kun faa Mennesker vilde have Lyst, og end
færre Størke til at modstaa de stærke Fristelser, den havde at
bestride, som i Kristi Navn kunde befale over alle Kristne. Vi
frnde da ogsaa, at hardtad alle Paver, især fra Midten af det
13de Aarhundrede, tænkde mest paa at skaffe sig verdslig Magt
og Glands, uden at bryde sig stort om Kristendommen. At
tvivle om deres Ufeilbarhed og Fuldmagt af Kristus til at raade
over hans Menighed ansaaes for et ligesaa stort Kætteri som at
fornægte Gud og Frelseren selv. Det maatte, foruden mange
Andre, Valdenserne fornemme. Disse, som boede i det sydlige
og sydvestlige Frankerig, vilde ikke antage nogen anden Rette
snor for deres Tro og Vandel end de hellige Skrifter og talde
haarde Ord om de hovmodige Paver og de ryggesløse Geistlige.
De vare altsaa i Granden rette Kristne, enddog de i visse Dele
fore vild, men til Tidens Skændsel blev der prædiket Korstog
mod dem som mod Vantro, og ved Sværd og Baal bleve de i
den første Halvdel af det 13de Aarhundrede hardtad ganske ud
ryddede. Heri, som i Alt hvad Paverne foretoge sig til deres
Magts Stadfestelse og Udvidelse, bleve de meget hiulpne af
tvende Munkeordner, som stiftedes i Aarhundredets Begyn
delse og hvis Medlemmer efter Stifterne kaldtes Domicanere og
Fransiskanere. Hvad som er sagt om Munkeordner i det for
rige Tidsrum, at de alle i Begyndelsen vare gavnlige men van
artede siden, gælder ogsaa om disse, som vare meget forskiel
lige fra alle foregaaende; thi istedenfor de gamle Munke inde
lukde sig i deres Klostere, skulde disse vandre omkring, tigge
deres Føde og prædike for menig Mand. Dette var en stor Vel
gerning paa en Tid, da det blev lægMand forbudet at læse Bibe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
