Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
ben om Legemernes Verden, (Physiken) og saavel ved lignende
Kundskab, som ved Indsigt i Regning og det menneskelige Le
gems særegne Vilkaar (Medicinen) har mange Italienere, især
før 1650, vundet Navnkundighed.
Det andet Land, hvor Reformationen kvaltes i sin Fødsel,
var Spanien, men mest af langt andre Grunde. Mange Spanier,
selv Lemmer af den geistlige Stand, vare den ny Lære gunstige,
men den frygtelige Kætterdomstoel (Inkvisitionen) som Kardi
nal Ximenes havde oprettet og Jesuiterordenen som her opkom,
standsede dens videre Fremgang. Billig spørger Man imidler
tid, hvi saadanne Skranker reiste sig i Spanien fremfor i andre
Lande, og det er klart, at det skedte, fordi mere Reenhed, Tro
og Kraft var her tilstæde. Arragonien havde udspilt sin Rolle,
den limosiniske Digtning, som øvedes her i tidligere Dage, for
stummede alt i det 14tende Aarhundrede, men mærkeligt er det
at Grubleren Raimundus Lullus var en af de nidkæreste Mænd 1315
til at prædike Ordet blandt de Vantro. Kastilien stod derimod
ved det 16tende Aarhundredes Begyndelse i sin fulde Kraft.
Poesien, som begyndte at yttre sig ret i det Utende Aarhundre
de, øvedes nu af de berømteste Skjalde, og de Fleste af disse
rørte først Harpen, naar de selv havde kæmpet i Marken. Kun
et saadant Folk, som mærkede at dets Tro aftog, men ei vilde
miste den, kunde paalægge sig selv Inqvisitionens Lænker, kun
blandt Spanier kunde Ignatius Loiola fødes og hans Stiftelse
trives. Biscaieren Loiola havde i sin Ungdom ført legemlige
Vaaben mod de Vantro, men hans Altraa efter at være en Jesu
Stridsmand tilfredsstilledes ikke i Vaabengny], og da Såar
gjorde ham udygtig til saadan Færd, begyndte han en aandelig
Strid, ved at stifte en Orden, der ikke allene skulde forsage
Verden, men bruge den og alle sine Kræfter til Troens Stadfæ- 1540
stelse og Udbredelse. Da enhver Jesuit maatte aldeles give Slip
paa sin egen Villie, og uden Grublen vise Generalen übetinget
Lydighed, kan Man sige, at Jesuiterne ei blot som andre Munke
vare Lemmer paa eet Legeme, men Siæle i een Aand. Naar der
nu var Kraft tilstæde, maatte utrolige Ting kunne udrettes, og
naar Jesu Aand hvilede paa Generalen, maatte sand Kristendom
tilkæmpe sig herlige Seire i Medlemmernes og Millioners Ge
mytter. Dog Faren var stor, Jesuitergeneralen var den ny Tids
Pave; var hans Hjerte ureent, da blev han Satans, istedenfor
Jesus Statholder, og Ordenen et frygteligt Uhyre. Vist er det,
at det Meste af det Liv og den Kraft, som efter Reformationen
har ladet sig tilsyne i katolske Lande, er dels udgaaet fra denne
1 H
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. 2G9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
