Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
270
Orden, dels af den vakt eller næret, thi som Skriftefædre havde
den, saavidt det er Mennesker muligt, Kongers og alle Mægtiges
Hjerter i sin Haand, som Lærde og Skolemestere søgte den at
styre Folkenes Tænkemaade, og som Apostle bar den Kristi
Navn ind imellem Hedninge i fierne Verdensdele Dog uagiet
disse stærke Indretninger mistede dog Spanierne daglig mere
af deres Tro og den Kraft til stor Daad, som Troen ene kan
give. Det kom deraf, at de søgte Troens Fjende udenfor si«
istedenfor inden i sig, i den Hovmod og Guldtørst og det HaiTe
til legemlig Vellevnet, som havde befængt dem. Det 16tende
Aarhundrede var glimrende, Lopez de Vega digtede sine Skue
spil i Tusindtal, Cervantes fremstillede med megen Kløgt i sin
Don Qvixotte et bagvendt Billede af den Riddertid der havde
givet Kastilien sin Tilværelse og Glands; spanske Lærde vare
velkomne Gæster i Frankrig og Italien, og i berømte Forgæncre
res Spor skrev Jesuiten Mariana sit Fædrelands Historie Al
født lerede dette s P aaede imidlertid ingen daadfuld Fremtid- ogsaa
1601. blev Calderoni med sine Komedier den sidste navnkundiee
Digter, og da den kristelige Flaade under Philips Halvbroder
is7i. Don Juan, havde ved Lepante ødelagt den tyrkiske, som efter
Cyperns Erobring truede Europa, var Spaniens Søemagt forbi
Vel kæmpede de spanske Soldater endnu enstund tappert i
Nederlandene under Alba, Farnese og Spinola, men deres Übæn
dighed og Rovgerrighed vidnede om, at. det var Kraftens Lev
ninger de vilde sælge til den høieste Pris. Saavel denne Krigs
Udgang, som Trediveaarskrigen, lærte Europa, at Spanien ei
længer var nogen frygtelig Kæmpe.
Denne navnkundige Krig var alt længe forberedet og Jesuiter
befordrede dens Udbrud.
Uagtet Freden til Passau vedblev dog det Uvenskab mellem
Partierne, som ei kunde ophøre, førend de bleve enige enten i
Tro eller Vantro, og Anledning til Strid kunde da allermindst
fattes Tydskland, der vel vilde være eet Legeme, men hvis Lem
mer dog vilde raade sig selv. Imidlertid kom Krigens Forvarsel
fra samme Land som Reformationens. I Husses Fædreneland
havde Luthers Lærdom, som venteligt var, fundet stor Indgang,
og de Første af Ferdinands Ætmænd tilstode dens Bekendere
store Friheder, men siden bleve disse krænkede, og i Begyn
delsen af det syttende Aarhundrede stode de Fare for aldeles at
undertrykkes. Hertug Ferdinand af Steiermark skulde nu til
-1618. ligemed Keiserværdigheden have Ungerns og Bøhmens Krone
han var optugtet af Jesuiter i Spanien; deres Mening var at op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
