Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
283
Den Tro og Kraft som i det Ilte Aarhundrede lod sig tilsyne
i Frankrig, maatte ogsaa kundgøre sig i Lærdom og Skrift. Ita
lienerne Lanfranc og Anselm holdt Skole i Normandiet og
herfra udgik mange Mænd, som ei allene grundig forstode det
latinske Sprog, men som tillige ved nordlig Kraft og megen
Kundskab bleve Europas Lærere i de vigtigste Ting. Mellem
dem er Peter Abælard ved sit lyse Hoved, sin Veltalenhed og
sine sørgelige Hændelser blevet mest berømt. Saavel han, som 1142
Mange af hans Samtidige brugte deres Gaver, Kløgt og Konst
til at forsvare Kristendommen, og Bibelen læstes meget, dog
mest i latinsk Oversættelse ; men følgeligt var det, at der i Ti
dens Længde ei kunde komme noget Godt ud af, at lade Kri
stendommens Sandhed bero paa Aristoteles. Det mærkede den
hellige Bernhard vel, og talte kraftelig imod, men hans Tale
var en Røst i Ørken og hørtes kun af nogle enlige Vandnngs
mænd. Man vilde nu igen, som i Augustins Dage, begnbe
Troen, dens Hvad og Hvorfor; det er et sikkert Kendemærke
paa at den vakler i Hjertet, og kun Støtter kan forsinke det
skrøbelige Huses Fald. Bibelen lagdes tilside paa Høiskolen i
Paris ved samme Tid, som Petrus Valdus drog den frem i Syd- 1170
vest; thi da skrev Peter fra Lombardiet en Bog som indeholdt
alle Troens Lærdomme med deres saakaldte Beviser. Efter
Tidens Leilighed var det en kostelig Bog; thi naar Man bliver
bange for Bibelen, maa man enten lægge den bort, eller be
spotte den; men udgaar da en Bog, hvori dens fornemste Ind
hold tykkes heel forligt med Alderens Visdom, da faar Man
end en Stund baade Lyst og Mod til at bekende Kristus. Dog,
saasnart Lombardens Bog var udlagt og drøftet og mangt et
Ord i Vægtskaalen fundet for let, da fordybede man sig aldeles
i übunden Grublen og spidsfmdig Tvist, ja mange dulgde end
ei, at de satte Stagiras Grubler over Herren til Gud Faders Ære.
Forgæves modsatte Paverne sig ved Forordninger, forgæves 1200
opløftede kristelige Mænd, som Florentineren Bonaventura Rø- født
sten: deres Meninger gjorde Opsigt som ny Tvistens Æbler;
men den aandelige Alvor var forsvundet, Man legede med Alt.
Uagtet Paris blev ved at være Ordkæmpernes Tumleplads,
gjorde dog ingen Franskmand sig fra det 13tende Aarhundrede
af synderlig berømt, Bonaventura, Kalabreseren Thomas Akvi
nas Tydskeren Albertus Magnus og Engellænderne, Alexander
Hales, Duns Scotus og Occam vare i det 13tende og 14tenae
Aarhundrede Kæmpernes Høvdinge. I Midten af det Sidste fae
gyndte Nogle at indse Tomheden af disse Grublerier; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
