- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Andet Bind /
284

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdens Krønike 1812
284
denne Indsigt avlede hos de Fleste kun en desto høiere Vurde
dode "n§ af de legemlige Ting, som de eneste virkelige, og Johan
1429. Gerson, som lod sig drive til Troen paa Kristum og de hellige
Skrifter, var i sin Tidsalder hardtad ligesaa forhadt som den
Hus han hjalp til at dømme. I det IStende Aarhundrede laa
Trankrig i en dyb aandelig Søvn, medens dets Konger plagede
deres Undersamer og søgte forgæves at indtage fremmede Lan
de. Uteerhghed var den almindelige Bedrift, og den var det
usle Rlmere besang selv Jesu hellige Levnet udstUledes i Skue
spil til Øienslyst. Frankng, som under Korstogene var saa rig
døde paa Krøniker, brød sig efter Ludvig den Helliges Tid, hvis Liv
™ Verden I™/* °m Fortids Id» det ™ to
Veidensmænd fra Nederland: Froissard og Comines som i
det Htende og 15tende Aarhundrede søgte Rokab og PrisTed
at fortælle paa fransk Maal
1498’ mi [ t Gn fn fg6t K°nger af andre Linier’ °§ saavel Ludvig den
Tolvte af Orleans som Frands den Første af Angouleme med
bragte paa Tronen nogen Smag for aandelig Syssel. De ind-
Vatahl Tn °g
r!!taHenere °g DOgle F^nskmænd, saasom
Vatable, Peter du Chatel, og den selvlærde Budæus bleve sprog-
Ky
n,7; Tt11 *0?™ dGt Reformat^nen som ogsaa her gav
Hovedstødet. Kalvms Lære fandt stor Indgang selv blandt de
rrs ? Kiemens1 Mrts ove-ættei- a^-ids Psati
e
W t iVSang,; SelV dG d6r ei bekymrede sig stort om Sjæ
lenes Sahghed vandt Tro paa dens Ypperlighed. Imidlertid
saae Man flux at Franskmændene ei vilde forsage det lystige
Liv; med vanhellige Læber sang Man Davids Psalmer som El
skovsviser og Jægersange; Aanden skulde være Legemets oe
det daglige Livs Tjener. En Poesi, der seer dybt i det Endelige
og derved opløftes over det, som udtaler henrykt inderlige hei
hge Fø elser og derved fordunkler de sandselige Glæders tomme
Glimmer, kunde ikke trives, smukke Tanker og kolde Billeder
vittigt Fjas Drilleri og Spil i Vers med mat og eensformig KlaTg
det var hardtad Alt hvad der kaldte sig Skjaldskab. F
§or såa
danne Øine skjule sig Guddommens Spor i det Forbigangne
som i det Nærværende, og Historien maa tykkes at være kun
Nysgerrighedens Foderurt, eller Eventyr til Skemt, eller en Fæl
led hvor alle Sjæleevner kan drive omkring som lade Øxne,
nedtræde vrage eller vælge efter eget Tykke. Den Grundekløgt
som skulde tekkes, maatte øve sig i den onde Idræt, at stille
det Endelige frem som sin egen Grundvold, og Graven som Li
vets Landemærke. En saadan falsk Aandelighed raadner i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/2/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free