Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
land syntes forloren, men ved en Opstand fik Vilhelm af Ora
nien Statholderskabet, han forstod at sætte Frankrigs Fiender
i Bevægelse, han beholdt sine Lande, men Spanien maatte be
tale Legen med Grevskabet Burgund. Nu var Ludvigs Magt 1678.
paa det Høieste ; med Overmod tilegnede han sig under Feiden
Strasburg og hvilke andre Stæder han havde Lyst til, men Hov
mod gaaer for Fald : Turenne og Conde vare ei mere, Colbert
døde, Hines Eftermænd vare ikke mageløse, og Dennes vilde 1683,
selv med hans Forstand ikke kunnet, uden at fordybe Staten i
bundløs Geld, skaffe de uhyre Summer, som Hoffet og den staa
ende Hær krævede. Nu indbildte ovenikøbet fordærvede Jesui
ter Kongen, at han kunde udsone alle sine Synder ved at om
vende Hugonotteme og ved Forsøget mistede Frankrig henved
en Million arbeidsomme Undersaatter, som dels bleve udjagede,
dels nedsablede. Vel vovede Ingen saa let at angribe Ludvig,
men han indviklede sig selv i en ny Krig med Tydskland, da 1 688.
han gjorde Fordring paa Pfalts og lod det med mageløs Gru
somhed ødelægge, og nu havde han tillige at kæmpe med Sa
voien, Spanien, Holland og Engelland, hvis Trone den oraniske
Vilhelm samme Aar besteg. Ludvigs Feldtherrer seirede vel
tidt ved deres overlegne Krigskonst ; men Pengevæsenet forvir
redes daglig mere, og den franske Flaade fik et uforvindeligt
Stød i Slaget ved la Hogue. Ludvig maatte tilbagegive en Del 1692
af sit forrige Rov i den Rysviske Fred, som dog kun var en Stil- 1697
stand, i hvilken Man paa alle Sider lavede sig til at dele Spanien
som et almindeligt Arvegods, saasnart Karl den Femtes Æt
vilde uddø med hans svage, sønneløse Navne. Dette skeede
kort efter, og nu begyndte Striden: Ludvig vilde sætte sin 1700
Sønnesøn Philip, hvis Fader var en Søstersøn af Karl, paa den
spanske Trone ; den tydske Keiser Leopold fordrede den der
imod til sin Søn Karl, hvis Moder ogsaa var den sidste spanske
Konges Søster, og som desuden nedstammede fra Karl den
Femtes Broder. Engelland, Holland og Savoien holdt paa Karis
Haand, og Spanierne vidste ei selv hvad de vilde ; men Prinds
Eugen af Savoien og Engellænderen Marlborough lærte Europa
ved Blenheim og Ramillies, at Franskmænd ei endnu vare
blevne uovervindelige. Forgæves ydmygede Ludvig sig til at
bede om Fred, og Udsigterne vare mørke, da Døden, ved at
bortrive Leopold og hans ældste Søn Josef, kom ham til Hjelp.
Sømagterne vilde ikke at de mange Kroner skulde smykke Karis
Hoved, og nødte ham til at bifalde den Utrechtske Fred, ved 1713.
hvilken Philip erkendtes for Spaniens Konge, imod at overlade
287 19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
