Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
286
i62a4 at udbrede den- Han sø§te forfengelig Ære ogsaa iat glimre
• som Mønster og Overdommer i Smagens Verden; han belønne
-1635. de sine Smigrere og indsatte det franske Akademi, hvis fyrge
tyve Medlemmer skulde efter hans Hoved baade give Love for
det Skønne i Vendinger og Ord, og tillige dømme Forfatterne
Alle middelmaadige Hoveder underkastede sig dette Aandssla
veri, thi det var Veien til Hofgunst og magelige Dage; de noget
Opvakte bleve forkættrede, indtil de ogsaa føiede sig, og saa
ledes udslettede den glattende Fil Kraftens sidste Levninger
døde just nu havde Normannen Malherbe afsiunget, og viist at
• selv de Dygtigste manglede Vinger til høi Flugt; nu prøvede
leoe. hans Landsmand, Peter Corneille, under megen Modsigelse af
Akademiet, i Dramer at opkalde Fortidens Aander; men kun
halvslebne Normanner lode sig, i græsk og romersk Dragt, til
syne. Idræt havde de glemt at øve, og det Høieste de kunde
var, at tale et kraftigt Ord til Daads Ihukommelse.
1642. Nu kom Ludvig den Fjortende paa Tronen. Ærgerrighed og
Herskesyge havde tidlig faaet Overmagt i hans Sjæl, og hvor
han vendte sig stode Franskmænd villige og duelige til at ud
brede hans Magt og udbasune hans Pris. Hugonotten Colbert
forstod, uden ligefrem at udskrive Skat, ved at befordre Fabri
ker, Søfart og Handel, at skaffe Kongen Penge, ei allene til en
overdaadig Hofholdning og til den ikke übetydelige Sold, Skri
benterne fik for at tale og tie, men ogsaa til bestandige Krige.
Til at føre disse havde han i Hugonotten Conde og Turenne to
Høvdinge, hvis Jevninge ei fandtes sønden for Østersøen, og de
der afløste dem havde kun faa Overmænd. Den Tid var nu
kommet igen, da Krigenes Udfald mindre beroer paa Hærenes
Tapperhed, end paa Anførernes Duelighed og Kløgt, og intet
Folk havde saaledes dyrket Videnskaberne for Livets og den
jordiske Nyttes Skyld, som det franske. Spanien og Tydskland
vare Ludvigs Naboer, og at vorde deres Herre maatte synes
ham let. Spaniens Glands og Magt forgik i Begyndelsen af det
1640. 17tende Aarhundrede, og selv det svage Portugal rev sig løs.
Koussillon og Artois maatte afstaaes til Frankrig, medens Kar
dinal Mazarin endnu regerede for den unge Ludvig, ved den
1659. pyrenæiske Fred, og da Ludvig efter sin Svigerfaders Philip
den Fjerdes Død gjorde uretmæssig Fordring paa de spanske
Nederlande, fandt han næsten ingen Modstand. Hans Vaaben
standsedes af det Forbund, som Hollands Styrer, Johan de
Vitt, sluttede med Sverrig og England, men efterat have vundet
disse Magter besluttede Ludvig at hevne sig eftertrykkelig. Hol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
