Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1811
331
Ting og da Moralen næsten overalt var nedsunket til en blot
Soaskabslære: i en saadan fremstod Kant, og det maa ajdrig
slemmes naar Man vil forståa hans Tankegang og vurdere hans
GruMen Han delte sin Tids Mistro til Bibelen men el dens
L tsindighed og grundede alvorlig over Verdens Oprindelseog
Menneskets Vilkaar. En Tidlang søgte han i Volfs Spo. . det
SynCe selv at oplede dets Udspring, men to Betragtmnger sy
ris at have standset ham: den ene, at Mennesket selv maatte
følgelig blive ei. ligesaa nødvendig Synsting uden Frihed og
den anden at naar vi ikke veed Andet om Verden, end hvad v
erfare igennem Sandserne, er det slet ikke vist, at den er U
uden i vor Forestilling. Det blev da hans Grundsætmng at mi
Synstingene vel ere til i Tiden og Rummet, men at duse kun
ere til i vor Forestilling, som dens nødvendige Vilkaar. Nu
maatte det synes ham Daarskab at bygge nogen Vished paa den
vZrtes Erfaring, og han mente ligesaa lidt frådet Syn ig£
kunne slutte til en Gud, som i Tiden at kunne have visse Ken
demærker paa guddommelige Virkninger. Ligesom nu paa
denne Vei det Synliges Forfengelighed blev ham mdlysende,
kunde han ei helle, feste Tro til nogen Aabenbar.ng udenfor
sig skyndt hun ligesaa lidt fra dette Stade kunde eller y.lde
næate den Han dreves da til sit eget Indvortes, og fandt der
derste at det maa være sandt, som man ei, uden at modsige
noget aldeles Vist, kan nægle. Dette aldeles Visse troede hari ac
linde, naar han spurgte: hvad skal jeg? og paa Samvrtbgheden
(den praktiske Fornuft) byggede han ved Hjelp af Modsigelsens
Grundsætning alle sine Visheder. Er der en Lov i os, saa slut
tede han som fordrer übetinget Lydighed, saa maa der og være
en LovSver- det maa være hans Hensigt, at Alt skal rette sig
e ter denne Lov, men det kan ikke ske her, der maa altsaa
kon^me en følgende Tilstand, hvori det vil ske; og saalede*
me^te han at have urokkelig grundfæsteip Sandhederne om God
Dyd og Udødelighed. Landene genløde af hans P™» inB^n^
fordi disse Sandheder vare Folk saa dyrebare, men fordi de
herved antoge det for bevist, at Kristendommen vai overflødig,
det var denne guddommelige Tugtemester de vilde af med? og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
